Aktiviteter i og omkring Gentofte
Aktiviteter - kalender
Der er mange aktiviteter i og omkring Gentofte.
Boblberg – udvid dit netværk
På hjemmesiden Boblberg kan du møde mennesker, der deler dine interesser.
Du kan fx finde nogen at lave en madklub sammen med, gå ture med, komme med i en biograf gruppe, blive reservebedste og meget andet.
Gentofte Kommune betaler for, at borgere i Gentofte kan bruge Boblberg.
Der er mere end 300.000 brugere på landsplan og mere end 5.000 brugere alene i Gentofte Kommune.
Find aktiviteter og fællesskaber på Boblberg.dk
Caféer i plejeboligerne
Nogle af kommunens plejeboliger har cafétilbud – og nogle af dem er også åbne for folk ude fra. Her serveres kaffe og/eller mad. Åbningstider varierer fra sted til sted, se mere under de enkelte steder.
Foreninger og klubber
Blixen klubben
Blixen klubben er for kvinder over 60 år, som ønsker at finde fællesskaber, få inspiration og danne netværk.
Charlotteklubben
Charlotteklubben skaber aktivitet, samvær og livsglæde for seniorer gennem aktiviteter i klubben og lokalområdet, ture og rejser. Klubben har bl.a. kunstværksted, gymnastik, tai chi, petanque, biografklub, meditation, foredrag, fælles frokoster, grillaftener og en- og flerdagesture rundt i landet.
Hemingway Club
Hemingway Club bygger på visionen om ’Vejen til det gode liv – for voksne mænd’. Det vil sige socialt samvær, engagerende foredrag og samtaler, gensidig inspiration til et aktivt seniorliv og opbygning af nye netværk og venskaber med jævnaldrende mænd.
Sundhed for Seniorer Kulturklub
I Sundhed for Seniorers Kulturklub går medlemmerne til kunstudstillinger, koncerter, forpremierer og aktuelle kulturelle begivenheder. Formålet med klubben er at give alle mulighed for kulturelle oplevelser og socialt samvær.
Ældre Sagen i Gentofte
Ældre Sagen i Gentofte har en lang række aktiviteter, hvor du både kan møde andre, dyrke dine interesser og blive klogere på verden omkring dig.
Bliv frivillig
Har du lyst til at gøre noget for andre? Kommunen samarbejder med frivillige på mange områder, fx i botilbud for handicappede, i netcaféen på Hovedbiblioteket, på plejehjem, til forældrearbejdsdage i børneinstitutioner og på Lokalhistorisk Arkiv.
Læs om frivilligt arbejde i Gentofte Kommune
Du kan blive frivillig i en forening eller indgå som frivillig i et socialt projekt. Med udgangspunkt i dine interesser og baggrund, kan Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte hjælpe dig til at finde det rette tilbud. Der er også mulighed for at deltage i en selvhjælps– eller netværksgruppe. De er for alle med lyst til ny inspiration og udvikling.
Idræt og motion
Du kan deltage i forskellige tilbud, som fx er målrettede ældre. I Nærgymnastik har du mulighed for at dyrke gymnastik tæt på dit hjem, så transporten ikke er en udfordring.
Læs om:
Foreningsportalen
Nærgymnastik
Idrætsanlæg
Motionstilbud til seniorer
Har du brug for hjælp til at komme i gang, kan du få motionsvejledning.
Hjemmesiden Gang i Gentofte giver inspiration og gode idéer til motorik, leg, idræt, fritid, træning og øvelser sammen med andre.
It-kurser
Gentofte Bibliotekerne tilbyder er bredt udvalg af forskellige kurser i brug af internet og pc:
Ældre Sagen Gentofte har også it-hjælp og kurser:
Kultur
Kulturen er mangfoldig i Gentofte Kommune lige fra foredrag, teater og film til kulturruterne, hestevæddeløb, museerne og kommunens egne 'Kultur & Festdage'. På bibliotekerne kan du få undervisning i it og deltage i læseklub eller forskellige kurser.
Læs om nogle af de mulighederne:
Kulturtilbud
Biblioteker
Festivaler og kulturbegivenheder
Gentofte Kino
Hestevæddeløb
Kulturklub Gentofte
Museer og kulturhuse
Lokalhistorie
Du kan få information, viden og fortællinger om lokalhistorien i Lokalhistorisk Arkiv, som du finder på 1. sal på Gentofte Hovedbibliotek.
Læs om lokalhistorie og kulturarv
Sundhed for seniorer har også en historieklub, hvor medlemmerne mødes til foredrag, tager på udflugter, besøger museer, aktuelle udstillinger og lignende. Klubben beskæftiger sig både med lokalhistorie og danmarkshistorie.
Rådhusdage
Om efteråret bliver alle borgere i kommunen over 67 år inviteret til Rådhusdage på Gentofte Rådhus. Der er bl.a. mulighed for at møde frivillige organisationer og høre mere om kommunens serviceydelser. Dagene krydres med forskellig underholdning, oplæg og foredrag.
I 2023 foregår Rådhusdagene fra den 2.-5. oktober kl. 11 og 14.
Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig. Invitationen bliver sendt ud cirka tre uger før.
Sundhed for Seniorer
Programmet ’Sundhed for Seniorer’ indeholder inspiration til interesser og aktiviteter med fokus på sundhed og forebyggelse sammen med andre seniorer.
Sundhed for Seniorer bygger på, at aktiviteterne skabes i tæt samspil mellem kommunen og de mange forskellige foreninger og andre frivillige resurser i Gentofte Kommune. Aktiviteterne foregår rundt omkring i kommunen.
Turist i egen kommune
Gentofte Kommune byder på mange grønne områder og har mange spændende steder, du kan besøge. Bliv inspireret til at gå på opdagelse i kommunen.