Gå til hoved indhold

Om hjemmesiden

Find information om retningslinjerne for gentofte.dk.

Principper bag opbygning af hjemmesiden

Hjemmesiden er udviklet med tanke på, hvordan brugerne i dag anvender hjemmesider. Mange af de brugere, der besøger Gentofte Kommunes hjemmeside, har søgt efter indhold i Google, og ca. halvdelen af de besøgende besøger gentofte.dk fra en mobil eller tablet. Den viden har været vigtig i forhold til at udarbejde hjemmesidens design og navigation. Alt indhold på den nye hjemmeside kan vises på såvel pc som mobiltelefoner med en god brugeroplevelse.

Selv om mange mennesker har lægger et stort arbejde i at skabe indhold til gentofte.dk, kan vi aldrig nå det helt perfekte resultat. Der vil være fejl og mangler, og vi arbejder løbende på at optimere indholdet og den samlede brugeroplevelse.

Ansvar for hjemmesiden

Kommunikationsafdelingen har ansvaret for Gentofte Kommunes hjemmeside, gentofte.dk, herunder ansvaret for den overordnede strategi for gentofte.dk, kontakt til leverandører samt koordinering af den daglige drift.

Webredaktionen

Det samlede ansvar for indholdet på gentofte.dk varetages i et netværk bestående af repræsentanter fra Kommunikationsafdelingen og de decentrale fagområders hovedredaktører. Redaktionen drøfter emner af tværgående karakter, og understøtter bestræbelserne på at gøre indholdet på gentofte.dk overskueligt og modtagerorienteret.

Hovedredaktørerne koordinerer med de respektive fagområder for at sikre, at det, der står på hjemmesiden, er  korrekt og opdateret.

Privatlivspolitik og cookies

Din brug af gentofte.dk er anonym. Vi registrerer ingen data, der kan bruges til at identificere dig som person, medmindre du selv tilmelder dig tjenester eller udfylder formularer til fx deltagelse i events eller arrangementer.

Læs om vores databeskyttelse og behandling af personoplysninger her

Statistik

Vi fører statistik over, hvordan brugerne anvender hjemmesiden, herunder hvordan brugere bevæger sig rundt på hjemmesiden. Vi fører også statistik over, hvilke ord der bliver søgt efter i søgefeltet. Det sker alt sammen, for at vi hele tiden kan udvikle og forbedre netstedet, så det bedst muligt lever op til brugernes behov og ønsker.

Vi anonymiserer automatisk indsamlede ip-adresser.

Cookies

Gentofte Kommune bruger cookies til at finde fejl på hjemmesiden og analysere din brug af den. Vi bruger primært cookies til webanalyse med henblik på at optimere brugernes oplevelse af hjemmesiden. Der sættes cookies for at opdage uhensigtsmæssigheder på sitet, såsom døde links og tilgængelighedsfejl, samt for at analysere hvordan brugerne anvender hjemmesiden.

Ved dit første besøg på siden bliver du anmodet om at acceptere brug af cookies, og du kan samtidig se, hvilke cookies vi anvender.

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille datafil, som bliver gemt på din computer, tablet eller mobiltelefon. En cookie er ikke et program, der kan indeholde skadelige programmer eller virus.

Hjemmesidens brug af cookies

Cookies kan være nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks. om du tidligere har besøgt siden, og hvilke sider du besøger.

Du kan se, hvilke services der sætter cookies, og til hvilke formål under de forskellige kategorier under Cookieindstillinger.

Hvor længe bliver cookies gemt?

Det varierer, hvor længe en bestemt cookie bliver opbevaret på dine enheder og browsere. En cookies levetid beregnes ud fra dit seneste besøg på hjemmesiden. Når cookiens levetid udløber, bliver den automatisk slettet.

Sådan afviser eller sletter du cookies

Du kan altid afvise alle -/tredjepartscookies fuldstændig ved at ændre indstillingerne i din browser på din computer, tablet eller telefon. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du afviser alle cookies, vil der være funktioner og services, du ikke kan anvende på hjemmesiden (fordi disse er afhængige af cookies).

Hvordan sletter man cookies?

Cookies du tidligere har accepteret, kan sagtens slettes. Hvordan du sletter disse afhænger af den browser du bruger (Chrome, Firefox, Safari etc.) og på hvilken enhed (mobil, tablet, pc, mac).
Det er typisk under Indstillinger - Sikkerhed og Privatliv, men kan variere fra browser til browser. Hvilken enhed/browser bruger du - klik på det relevante link:

Husk: Bruger du flere browsere, skal du slette cookies i dem alle.

Ændring af dit samtykke

Du ændrer dit samtykke ved enten at slette cookies fra browseren eller ved at ændre dit oprindelige valg. Det gør du ved at klikke på ikonet nede i nederste venstre hjørne af skærmen eller klikke på knappen "Tilbage til cookieindstillinger" nederst på denne side.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til brugen af cookies på denne side, kan du skrive til: kommunikation@gentofte.dk   

Tilgængelighed

Gentofte Kommunes hjemmeside overholder de fleste krav, der stilles i i forbindelse med den internationale WCAG++ standard for teknisk tilgængelighed.

At hjemmesiden er tilgængelig vil blandt andet sige, at brugere, som anvender hjælpeværktøjer til navigation og oplæsning af indhold, kan få adgang til indholdet på hjemmesiden.

Bevidsthed om vigtigheden af at producere tilgængeligt indhold og dokumenter indgår også i undervisningen af Gentofte Kommunes webredaktører.

Se Gentofte Kommunes tilgængelighedserklæring

Adgang for Alle stilles gratis til rådighed af Digitaliseringsstyrelsen.

Gå til hjemmesiden for Adgang for Alle

Teknik

Gentofte Kommunes hjemmeside er udviklet i Umbraco, som er et licensfrit Open Source produkt.

Hjemmesidens overordnede design er udarbejdet af Kontrapunkt og Kruso A/S står bag den tekniske udvikling.

Chatbot

Der findes en chatbot på gentofte.dk, som hedder Kommune-Kiri.

Læs om chatbotten Kommune-Kiri 

Retningslinjer for information på gentofte.dk

I henhold til Offentlighedslovens § 17 findes et sæt retningslinjer for informationen på gentofte.dk:

Læs retningslinjer for information på gentofte.dk (pdf)

Har du spørgsmål til hjemmesiden, er du velkommen til at kontakte Kommunikation på mail kommunikation@gentofte.dk