Støtte og information til pårørende

Ældreloven trådte i kraft den 1. juli 2025 og gælder som udgangspunkt for personer, der har nået folkepensionsalderen og som på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med aldring, har behov for pleje og omsorg i den daglige livsførelse. Den kan også omfatte personer under folkepensionsalderen, hvis deres samlede behov svarer til de behov, som ældre over folkepensionsalderen kan have. Loven har til hensigt at skabe mere selvbestemmelse, kontinuitet og tillid i ældreplejen.

Dit familiemedlem skal mødes som et helt menneske med egne ønsker, vaner og behov. Hjælpen skal derfor tage udgangspunkt i vedkommendes samlede livssituation og ikke kun i enkelte opgaver som bad, rengøring eller medicin.

En central del af loven er helhedspleje. Det betyder, at personlig pleje, praktisk hjælp og rehabilitering samles i et sammenhængende forløb. Medarbejderne kan i dialog med dit familiemedlem løbende tilpasse hjælpen inden for det tildelte forløb.

Loven bygger på tre grundlæggende værdier:

• dit familiemedlems selvbestemmelse

• tillid til medarbejdernes faglighed og ledelse

• et tæt samspil med pårørende, civilsamfund og lokale fællesskaber.

Kommunen vurderer behovet konkret og individuelt og træffer afgørelse om det pleje- og omsorgsforløb, dit familiemedlem tilbydes.

Som pårørende kan du være en vigtig samarbejdspartner. Du kender måske dit familiemedlems vaner, livshistorie og ønsker og kan bidrage med viden, der gør hjælpen mere tryg og sammenhængende.

Samarbejdet skal altid tage udgangspunkt i dit familiemedlems ønsker og selvbestemmelse. Hvis vedkommende kan træffe beslutninger selv, bestemmer vedkommende også, hvor meget du skal inddrages. Du har derfor ikke automatisk ret til oplysninger eller til at træffe beslutninger. Det kræver samtykke, fuldmagt eller et andet retligt grundlag.

Ældreloven betyder ikke, at du som pårørende overtager kommunens eller plejeboligens opgaver, men at du er en vigtig samarbejdspartner og kan bidrage med kendskab til dit familiemedlem samt nærvær i hverdagen.

Helhedspleje betyder, at medarbejderen tager udgangspunkt i dit familiemedlems samlede livssituation, så hjælpen passer bedst muligt til det liv, vedkommende lever. Det betyder, at dit familiemedlem tildeles et forløb med udgangspunkt i en helhedstænkning, hvor der bliver taget højde for vedkommendes livsførelse og fysiske-, sociale- og psykiske evner.

Selvbestemmelse betyder, at dit familiemedlem sammen med medarbejderen kan aftale, hvad der er størst behov for hjælp til inden for det forløb og den tid, vedkommende er visiteret til, og ud fra en faglig vurdering af aktuelle behov og ressourcer. Selvbestemmelsen kan fx handle om valg af plejetidspunkter, måltider og aktiviteter. Formålet er at give dit familiemedlem større kontrol over vedkommendes daglige liv og sikre, at plejen tilpasses individuelle ønsker og behov.

Borgernær visitation betyder, at beslutningerne om, hvilken hjælp dit familiemedlem har brug for fra gang til gang, bliver truffet i dialog mellem dit familiemedlem og de relevante medarbejdere. Det giver mulighed for, at hjælpen, inden for det tildelte forløb, kan justeres løbende. Justeringerne vil ske ud fra en faglig vurdering af aktuelle behov og ressourcer. 

Det frie valg betyder, at dit familiemedlem har mulighed for at vælge, hvem der skal levere den helhedspleje, vedkommende er blevet tildelt.

Dit familiemedlem får information om, hvilke leverandører der er mulighed for at vælge imellem. Afhængigt af, hvordan det frie valg er tilrettelagt, kan der også være mulighed for at vælge en anden CVR-registreret virksomhed gennem et fritvalgsbevis.

Leverandøren skal kunne levere alle de dele, der indgår i dit familiemedlems samlede pleje- og omsorgsforløb og være godkendt til at levere helhedspleje. Det skal være med til at skabe sammenhæng i hjælpen.

Det frie valg handler om, hvem der leverer hjælpen – ikke om, hvor meget hjælp dit familiemedlem får. Kommunen vurderer fortsat behovet konkret og individuelt og træffer afgørelse om, hvilket pleje- og omsorgsforløb dit familiemedlem får.

Ældreloven skal bidrage til mindre unødvendig dokumentation. Medarbejderne skal fortsat dokumentere de oplysninger, som er nødvendige efter de regler, der gælder for deres arbejde.

Det betyder ikke, at dokumentationen forsvinder. Kommunen og leverandøren skal fortsat kunne følge udviklingen i dit familiemedlems behov, dele relevante oplysninger mellem medarbejdere og vise, at hjælpen bliver leveret fagligt forsvarligt. Dokumentationen kan blandt andet handle om ændringer i funktionsevne, særlige risici og aftaler om hjælpen.

Dit familiemedlem har som udgangspunkt ret til indsigt i oplysninger om sig selv. Som pårørende kan du kun få indsigt, hvis dit familiemedlem har givet samtykke eller fuldmagt, eller hvis du på andet grundlag har ret til at repræsentere vedkommende.

Hvis du mener, at oplysninger er forkerte eller mangelfulde, kan du kontakte kommunen eller leverandøren. Sundhedsfaglige journaler følger reglerne i sundhedslovgivningen og kan derfor være omfattet af andre regler.

Det nye ældretilsyn skal understøtte kvalitet, tryghed og læring i ældreplejen. Ældretilsynet fører tilsyn med kvaliteten i plejeenheder og hos leverandører af helhedspleje.

Tilsynet er risikobaseret. Det betyder, at indsatsen især rettes mod steder, hvor der kan være risiko for problemer med kvaliteten. Tilsynet skal samtidig foregå i dialog med ledere og medarbejdere, så eventuelle problemer bliver løst, og gode arbejdsgange bliver fastholdt.

Dit familiemedlem eller du som pårørende kan i nogle tilfælde blive inviteret til at fortælle om jeres oplevelser. Du kan også gøre kommunen, ledelsen eller tilsynsmyndigheden opmærksom på bekymrende forhold. Tilsynet behandler dog ikke nødvendigvis en konkret uenighed som en almindelig klagesag.

Det nye ældretilsyn erstatter ikke det sundhedsfaglige tilsyn. Hvis bekymringen handler om eksempelvis medicin, behandling eller patientsikkerhed, gælder sundhedslovgivningens regler og tilsyn.

Start med at kontakte den medarbejder eller leder, der har ansvar for hjælpen. Mange problemer om den daglige pleje, kommunikation eller praktiske aftaler kan løses gennem dialog. Beskriv konkret, hvad der er sket, og hvad du ønsker ændret.

Hvis klagen handler om kommunens afgørelse om hjælp, skal du følge klagevejledningen i afgørelsen. Klagen sendes normalt til kommunen, som vurderer sagen igen. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, bliver klagen som udgangspunkt sendt videre til Ankestyrelsen. Vær opmærksom på den klagefrist, der står i afgørelsen.

Som pårørende kan du hjælpe med at skrive klagen, men dit familiemedlem skal selv klage eller give dig fuldmagt.

Du kan også kontakte Ældrelinjen, hvis du er bekymret for kvaliteten i plejen. Ældrelinjen er en del af ældretilsynet, og du kan henvende dig anonymt. En henvendelse til Ældrelinjen er ikke det samme som en klage over en konkret afgørelse.

Hvis klagen handler om sundhedsfaglig behandling, kan du klage til Styrelsen for patientklager.

Der findes meget information om ældreloven på nettet.

Du kan læse mere om ældreloven på Borger.dk og Børne-, Ældre- og Boligministeriets hjemmeside.

Vi kan anbefale følgende fire videoer på YouTube, som er lavet af professionshøjskolen UCN. De giver en god introduktion til lovens væsentlige elementer:

Den nye ældrelov (2:30 minutter)

De tre værdier - Den ældres selvbestemmelse (6:00 minutter)

De tre værdier - Tillid til medarbejder og den borgernære ledelse (4:13 minutter)

De tre værdier - Tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund (3:50 minutter)