Du har mulighed for at blive ansat i en periode på op til 6 måneder.
Ansættelse til pasning af pårørende i hjemmet forudsætter, at alternativet til pasningen er et døgnophold uden for hjemmet, eller at plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde. Du bliver ansat af den kommune, hvor den person, du skal passe, bor og har folkeregisteradresse.
Kommunen skal vurdere, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod din ansættelse. Du kan dele ansættelsen med andre, hvis alle opfylder betingelserne, og I er flere, der skal deles om pasningen af jeres pårørende. I kan maksimalt dele pasningen svarende til 37 timer ugentligt.
Du kan læse mere om pasning af nærtstående på borger.dk og på sundhed.dk. Du ansøger via borger.dk. Husk i feltet ”kommunevælger” at vælge den kommune, din pårørende bor i.
Læs om plejeorlov til pasning af nærtstående i hjemmet på sundhed.dk
Søg orlov til pasning af syge og døende pårørende på borger.dk
Hvis den, du skal passe, bor i Gentofte Kommune, kan du kontakte Myndighed i Pleje og Sundhed.
Tlf.: 39 98 05 83
Pleje og Sundhed hjælper borgere, der har brug for hjemmehjælp og hjemmesygepleje, en ældre- og handicapvenlig bolig, hjælpemidler, genoptræning og forebyggelsestilbud.
Der kan gå op til 10 arbejdsdage, fra du har søgt om ansættelse, til vi har truffet afgørelse.
Kan en anden søge på mine vegne?
Ja, hvis du ikke selv er i stand til at søge, har du mulighed for at give en anden fuldmagt til at søge på dine vegne.
Så skal du eller den, der søger for dig, kontakte Pleje og Sundhed.
Tlf.: 39 98 05 83