Gå til hoved indhold

Kvalitet og service på ældre- og sundhedsområdet

Få overblik over hvornår du får svar på din ansøgning og se kvalitetsstandard og servicebeskrivelse for pleje- og sundhedsområdet i Gentofte Kommune.

Få overblik over serviceniveauet

Serviceinformation - for dig der er visiteret til hjemmehjælp efter Ældreloven

Hvis du har fået bevilget personlig pleje og/eller praktisk hjælp efter Ældreloven (efter den 1. juli 2025) kan du læse om den hjælp, du kan forvente at få fra Gentofte Kommune. 

Læs Serviceinformation for borgere i eget hjem 

Læs Serviceinformation til borgere, der bor i en visiteret bolig

Kvalitetsstandard og servicebeskrivelse - for dig der er visiteret til hjemmehjælp efter Serviceloven 

Hvis du har fået bevilget personlig pleje og/eller praktisk hjælp efter Serviceloven (inden den 1. juli 2025) kan du læse om den hjælp, du kan forvente at få fra Gentofte Kommune. 

Hvis du allerede får hjemmehjælp bliver du kontaktet inden udgangen af 2026, så vi kan tale om din aktuelle situation og dit behov. På baggrund af samtalen vil du blive visiteret til et pleje- og omsorgsforløb efter Ældreloven.

Læs Kvalitetsstandard for pleje- og sundhedsområdet i Gentofte Kommune

Læs Servicebeskrivelse for praktisk og personlig hjælp og pleje

Frister for sagsbehandling

Hvornår får du svar på din ansøgning - sagsbehandlingsfrister

Kommunalbestyrelsen har fastsat frister for behandling af ansøgninger på det sociale område. Sagsbehandlingsfristen afhænger af, hvad du søger om.

Fristerne gælder fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget din ansøgning, til vi senest skal have truffet afgørelse om, hvorvidt du er berettiget til det, du søger om. Kan vi ikke overholde fristen, får du skriftlig besked om, hvornår du kan forvente at modtage en afgørelse.

Fristerne gælder også for klager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen tage stilling til sagen igen, det vil sige, hvor sagen er det, der hedder ”hjemvist” til ny behandling i kommunen.

Find de væsentligste sagsbehandlingsfrister på pleje- og sundhedsområdet

Borgertilfredshedsundersøgelser på ældreområdet 2024