Vaccination mod Corona

Det er Sundhedsstyrelsen, der beslutter rækkefølgen for, hvornår der bliver tilbudt vaccination mod COVID-19. Når det er din tur til at få tilbudt vaccinen, vil du modtage en invitation i din digitale post, hvor der står, hvordan du kan bestille tid til vaccinationen. Hvis du er fritaget for digital post, får du et fysisk brev.

Sådan bestiller du tid til vaccination

I uge 6 begyndte vaccinationen af borgere på 85 år og derover. Vaccinationen tilbydes efter alder. Det vil sige, at de ældste borgere bliver inviteret først og så nedefter i alder i takt med, at vaccinerne ankommer til landet.

Når du modtager et brev med tilbud om vaccination, kan du bestille tid på  www.vacciner.dk, og du skal bruge dit NemID. På siden kan du også se, hvordan du bestiller tid til vaccination, hvis du ikke har et NemID. Du skal vaccineres to gange med 3-6 ugers mellemrum, og du skal bestille tid til begge vaccinationer samtidig.

Kørsel til vaccinationscentret

Vi anbefaler, at du selv sørger for kørsel til vaccinationscentret, fx ved at få en pårørende til at hjælpe dig. Det giver dig mulighed for:

  • selv at bestille en tid til vaccination, som passer dig
  • undgå at køre sammen med andre
  • undgå ventetid

Hvis du er godkendt til Flextrafik af Gentofte Kommune, kan du også benytte ordningen til kørsel til vaccinationscentret. Du bestiller din tur på www.movia.flextrafik.dk/ eller ved at ringe til Movia på tlf. 70 26 27 27, tast 2.

Læs mere om Flextrafik (Handicapkørsel) og hvordan du kan blive godkendt på Gentofte Kommunes hjemmeside.

Hjælp til kørsel

Hvis du ikke har mulighed for selv at køre til vaccinationscentret eller få hjælp fra en pårørende, kan kommunen hjælp dig med transporten. Du skal ringe på telefon 51 70 59 70 alle hverdage kl. 09.00-15.00.

Hvis Gentofte Kommune hjælper dig med transporten til vaccinationscenteret, må du ikke selv booke tid til vaccination. Hvis du får hjælp til transport, vil vi kontakte dig, når det er din tur til at blive vaccineret. Når du får kørsel til vaccination af kommunen, kan du ikke ønske en specifik dag eller tidspunkt. Vi oplyser dato og tidspunkt for din vaccination og et tidsrum, som du kan forvente at blive hentet.

Få en ledsager med til vaccination

Røde Kors tilbyder at følge med dig til vaccination. Røde Kors-ledsageren kan møde dig på egen bopæl, følge med i transporten til vaccinationscenteret, vente sammen med dig i observationsområdet og sikre, at du kommer trygt hjem igen.

De frivillige i Røde Kors følger myndighedernes generelle retningslinjer, bærer mundbind og holder 2 meters afstand, så vidt muligt. Røde Kors’ landskontor koordinerer indsatsen, du kan ringe på telefon35 29 96 60 og høre nærmere om mulighederne for at få hjælp.

Du kan læse mere om vaccinationen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Regler og vejledning for brug af coronapas

Der nu kommet et site på coronasmitte.dk om coronapasset

Læs om coronapasset og hvordan du bruger det på myndighedernes hjemmeside coronasmitte.dk

For borgere, som ikke kan anvende det digitale coronapas, gælder følgende:

– Færdigvaccinerede borgere, der er fritaget fra digital post, får tilsendt vaccinationsdokumentation (vaccinepas) direkte via fysisk post. Fra den 9. april vil borgere, der allerede er færdigvaccineret modtage passet, og der vil løbende blive sendt ud til ikke-digitale borgere i takt med, at de færdigvaccineres. Herudover etableres der hurtigst muligt en telefonservice, hvor alle færdigvaccinerede borgere kan få mulighed for at bestille et printet vaccinationspas.