En sigende titel på max 50 tegn med mellemrum

Kapaciteten i Gentofte Kommunes svømme- og varmvandsbassiner er i dag fuldt udnyttet. Der er ofte kø til bassinerne i spidsbelastningsperioder, og der er ventelister til svømmehold.

Gentofte Kommune har en af landets laveste vandkapaciteter til indendørs svømning, og både foreninger og borgere efterspørger mere vandtid.

Ishal 1 er nedslidt og vurderes kun at have få års levetid tilbage i nuværende stand.

Byggeriet forventes at gå i gang i slutningen af 2027. 

Ifølge den foreløbige tidsplan forventes Ishal 1 klar til ibrugtagning i 2028, mens en ny svømmehal forventes klar i 2030.

Fælleshuset og forpladsen skal gennemføres efterfølgende på baggrund af en idékonkurrence og en ny politisk beslutning om projekt og finansiering

Kommunalbestyrelsen har afsat 4,3 mio. kr. i 2026 til projektering og idékonkurrence. Det samlede anlægsbudget for renovering af ishal 1 samt opførelse af ny svømmehal estimeres foreløbigt til at være på 0,45-0,50 mia. kr. i 2025-priser.

Idékonkurrencen skal give bud på et nyt fælleshus og en bedre sammenhæng i hele sportsparken. Selve gennemførelsen og finansieringen af denne del skal ske ved en ny politisk beslutning.

Der arbejdes med energieffektive løsninger, robuste materialer og en samlet plan for anlæggets energiforbrug. Målet er at reducere klimaaftryk og driftsomkostninger over tid. For eksempel ved at overskudsenergi overføres mellem anlæggene, hvor varmen fra køleanlægget i ishallen kan genbruges i driften af svømmehallen

På længere sigt er det ønsket, at hele Gentofte Sportspark skal bindes bedre sammen gennem:

• tydeligere forbindelser mellem bygninger og stier, så sammenhængen i området styrkes
• flere opholdsrum og mødesteder, der inviterer til fællesskab på tværs af idrætsgrene og aldre
• bedre vejfinding og ankomstforhold, så området bliver intuitivt og let at bruge
• imødekommende udendørsarealer, der gør Sportsparken mere tryg, aktiv og inviterende

Den model, Kommunalbestyrelsen har besluttet at arbejde videre med, vil indebære en nedtagning af Arne Jacobsen-klubhuset. Det er dog endnu ikke er besluttet at nedtage bygningen. En nedtagning kræver en lokalplanproces med høring af borgerne, og at lokalplanen bliver godkendt af Kommunalbestyrelsen. Bliver nedtagning en realitet, er det ambitionen at genbruge så meget som muligt, fx bænke, skabe, mursten og andet, og at skabe høj bygningsmæssig kvalitet i det nye, der kommer.

Forud for beslutningen om at gå videre med en model, der indbefatter nedrivning, har kommunen undersøgt, om svømmehallen kan placeres et andet sted eller udformes på en måde, så man kan bevare Arne Jacobsen-bygningen. Konklusionen er, at det er meget vanskeligt at bygge en svømmehal af den ønskede størrelse og samtidig bevare bygningen. Samtidig er der allerede nu for lidt plads i bygningen til at betjene de mange nuværende brugere og et stort ønske fra borgere og foreninger om et fælleshus med tidssvarende faciliteter. 

Der vil blive fundet alternative løsninger for de foreninger, som i en periode mister deres sædvanlige faciliteter, så de stadigvæk kan mødes og motionere. Enten ved at rykke sammen eller på andre lokationer. 

Udviklingen af store idrætsanlæg er kompleks og kræver grundige analyser af behov, økonomi, placering og sammenhæng med de eksisterende faciliteter. Undervejs har der været arbejdet med forskellige løsninger og placeringer, og et tidligere projekt ved Kildeskovshallen blev stoppet, da udgifterne på grund af fredning blev væsentligt højere end forventet.