Om fjernvarme i Gentofte Kommune

Siden den seneste plan for udbygning af fjernvarme i Gentofte Kommune blev vedtaget i 2021, har forudsætningerne ændret sig markant: Priserne på rør, gravearbejde og materialer er steget voldsomt som følge af globale forhold. Og samtidig kan CTR (Centralkommunernes Transmissionsselskab), der leverer varmen, ikke levere tilstrækkelig kapacitet til de næste områder, medmindre der etableres kostbare, lokale varmeanlæg. 
En rapport fra Niras konkluderer, at det ikke vil være samfundsmæssigt forsvarligt – og dermed ikke lovligt for kommunen – at fortsætte udbygningen efter den seneste plan.

I henhold til Varmeforsyningsloven må kommuner kun godkende fjernvarmeprojekter, hvis det kan påvises, at projektet er samfundsøkonomisk fordelagtigt sammenlignet med relevante alternativer som for eksempel individuelle luft til vand-varmepumper – og det kan det ikke på nuværende tidspunkt med de gældende forudsætninger og rammevilkår.

Den samfundsøkonomiske beregning er foretaget af en ekstern rådgiver, Niras, efter Energistyrelsens vejledning. Kommunalbestyrelsen bad efterfølgende om en ’second opinion’, som er udført af EA Energianalyse. Skønt EA Energianalyse vurderede, at der var flere af de anvendte forudsætninger i Niras’ projektforslag, som burde ændres, kom EA Energianalyses genberegning af samfundsøkonomien frem til den samme overordnede konklusion.

Den samfundsøkonomiske rapport fra Niras kan du læse om her:

Læs rapporten fra Niras

Ea Energianalyses "second opinion" kan du læse her:

Læs analysen fra Ea Energianalyse

Læs supplerende materiale fra Ea Energianalyse

SSelvom Gentofte og Gladsaxe er en del af samme serviceselskab, ligger tæt på hinanden og begge har fjernvarme, er kommunernes fjernvarmesystemer indrettet forskelligt.

I Gladsaxe er der i dag tilstrækkelig kapacitet på CTRs lokale veksler- og spidslaststationer til at dække både det nuværende forbrug og den planlagte udbygning. I Gentofte dækker kapaciteten på de eksisterende veksler- og spidslaststationer ikke det samlede varmebehov, hvis fjernvarmeudbygningen fortsættes som planlagt. Det betyder, at der mangler varmeeffekt for at kunne forsyne de resterende områder på en sikker måde. Også selv om der måtte være overskudskapacitet i Gladsaxe kan den ikke blot overføres til Gentofte.

Fjernvarme transporteres gennem et transmissionsnet, og forbindelsen mellem områderne er allerede fuldt udnyttet. En overførsel af mere varme ville kræve, at CTR investerede i nye store fjernvarmeledninger og/eller tekniske anlæg, som er omfattende og meget omkostningstunge at etablere.

Derudover arbejder CTR i de kommende år med en ændret forsyningsstrategi, som blandt andet indebærer udfasning af biomassebaseret varmeproduktion. Det betyder, at der fremadrettet forventes mindre varmeeffekt til rådighed i transmissionsnettet, hvilket særligt påvirker Gentofte.

Fjernvarme er takstfinansieret, hvilket betyder, at det kun er kunderne, der betaler for fjernvarmeudbygningen. Borgernes skattebetaling er derfor ikke gået til at finansiere fjernvarmen hos de nuværende kunder. Det er et ’lukket’ system, hvor investeringerne betales over fjernvarmetaksten af kunderne.

Der er omkring 2.800 beboelsesbygninger med boliger i de områder, der er berørt. Langt de fleste af de bygninger er enfamilieshuse, som på nuværende tidspunkt er opvarmet med gas, men der er også cirka 400 bygninger med rækkehuse, dobbelthuse og etageejendomme.

Kortet herunder viser status på fjernvarmeudbygningen: 
De ikke-igangsatte områder i fjernvarmeudbygningen, som Kommunalbestyrelsen har besluttet at aflyse og udlægge til individuel varmeforsyning, er markeret med rødt. De mørkegrønne områder er områder, som er omfattet af projektforslaget fra marts 2021, og som er udbygget, eller hvor fjernvarmeudbygningen er i gang. De lysegrønne områder er eksisterende fjernvarmeområder, som er udbygget før projektslaget fra marts 2021. I de hvide områder er der ikke planlagt fjernvarmeudbygning. Gentofte Fjernvarme har per 31.12.2025 cirka 10.500 kunder i de mørkegrønne og lysegrønne områder.

Efter kommunalbestyrelsen på møde den 22. juni 2026 har vedtaget at stoppe fjernvarmeudbygningen og udlægge delområderne til individuel varmeforsyning, er Gentofte Fjernvarmes hidtidige ret og pligt til at forsyne området med varme ophørt. 

Gentofte Kommune kan formidle generel viden om varmekilder til forskellige typer af boliger og henvise til viden, materiale og støtteordninger fra Energistyrelsen.

Efter kommunalbestyrelsen på mødet den 22. juni 2026 har vedtaget at stoppe fjernvarmeudrulningen, betyder det, at der på nuværende tidspunkt ikke er planer om at udbygge fjernvarme til dit område. Du beslutter selv, om du vil fortsætte med den opvarmning, du har i dag – for eksempel olie eller gas – eller om du vil skifte til en anden varmekilde som for eksempel en varmepumpe. 

Beslutningen om at stoppe fjernvarmeudbygningen forhindrer ikke, at der på et senere tidspunkt kan udbygges med fjernvarme i dele af de berørte områder.

Gentofte Kommune har også tidligere – i slutningen af 2010’erne – måttet stoppe op for fjernvarmeudbygningen, blandt andet fordi gaspriserne var meget lave, for så senere at genoptage projektet i 2021. Som situationen er i dag med gældende rammevilkår, kræver det dog, at der kan frigøres varmekapacitet gennem optimering og/eller etableres nye lokale varmeproduktionsanlæg som for eksempel en havvandsvarmepumpe eller geotermi, og at det kan gøres inden for en økonomisk ramme, der gør projektet samfundsøkonomisk fordelagtigt sammenlignet med andre løsninger.

På Kommunalbestyrelsens møde den 22. juni 2026 blev det besluttet, at forvaltningen i samarbejde med Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) og Gentofte Gladsaxe Fjernvarme (GGF) skal undersøge muligheder for at udbygge fjernvarme eller anden fælles varmeforsyning i de endnu ikke udbyggede områder, som ikke realistisk kan forsynes med individuelle varmepumper. Resultatet af undersøgelsen forelægges politisk senest 1. april 2027. Derudover blev det besluttet, at forvaltningen i samarbejde med CTR og GGF skal undersøge muligheden for at udbygge fjernvarme og anden fælles varmeforsyning i alle resterende områder umiddelbart efter nye rammevilkår for udbygning af fjernvarme måtte blive vedtaget af regeringen og Folketinget.

Konkret vil forvaltningen undersøge muligheder for at optimere den eksisterende varmekapacitet og varmeforsyne enkelte områder med tættere bebyggelse, hvor muligheder for at etablere individuelle varmepumper er begrænsede, samt områder, der ligger i tæt nærhed af det eksisterende fjernvarmenet. Derudover undersøges muligheder for at styrke varmekapaciteten gennem nye anlæg som fx geotermi eller samarbejder med andre forsyninger om fælles løsninger. Sådanne løsninger vurderes dog at have en tidshorisont på op til 10 år.

Beslutningen om at stoppe fjernvarmeudrulningen kommer ikke til at påvirke din fjernvarme. Gentofte Fjernvarme leverer stadig fjernvarme til dig, og beslutningen om at stoppe fjernvarmeudbygningen vil ikke ændre på vilkår og pris i forhold til den aftale, Gentofte Fjernvarme har indgået med dig.

Beslutningen om at stoppe fjernvarmeudrulningen kommer ikke til at påvirke udbygningen af fjernvarme i dit område. Gentofte Fjernvarme færdiggør arbejdet og kan stadig levere fjernvarme til dig. Den forventede beslutning om at stoppe fjernvarmeudbygningen vil ikke ændre på vilkår og pris i forhold til den aftale, Gentofte Fjernvarme har indgået med dig, hvis du har takket ja til fjernvarme. 

Hvis du bor i et område, hvor der er fjernvarme, men ikke selv har fjernvarme, kan du fortsat vælge at eftertilslutte dig. Beslutningen har altså ingen betydning for borgere, der gerne vil eftertilsluttes i de områder, der allerede er udbygget.

Der er kapacitet til at forsyne de områder, der nu har – eller er ved at få etableret – fjernvarme. Vinteren 2026 har vist, at der selv under hårde frostgrader kan leveres en stabil varmeforsyning i de dele af kommunen, der nu har – eller er ved at få etableret – fjernvarme. Gentofte Gladsaxe Fjernvarme og CTR arbejder løbende på at gøre forsyningen mere robust, fremtidssikret og reducere sårbarheden ved udfald.

Læs mere om CTR 

Du vælger selv, om du vil fastholde din nuværende varmekilde eller vælge en anden løsning, for eksempel en varmepumpe. Hvis du gerne vil skifte til varmepumpe, har du nu efter beslutningen om at stoppe fjernevarmeudbygningen mulighed for at søge om tilskud fra Varmepumpepuljen, Afkoblingsordningen og/eller Skrotningsordningen. 
Varmepumpepuljen er en statslig tilskudsordning, der giver økonomisk støtte til boligejere, som vil skifte deres nuværende elvarme eller gas-, olie- eller pillefyr ud med en mere klimavenlig varmepumpe. I 2026 gav puljen et fast tilskud på 27.000 kroner, uanset om man vælger luft til vand eller jordvarme som ny varmeløsning. Puljen administreres af Energistyrelsen og fungerer efter først til mølle-princippet. 
Den 12. maj 2026 blev det offentliggjort, at Varmepumpepuljen er lukket for ansøgninger, fordi der er givet tilsagn om tilskud for alle midler i puljen. Den 19. juni meldte Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ud, at der til sommer postes yderligere 200 millioner kroner i Varmepumpepuljen.  

Læs mere om Varmepumpepuljen

Skrotningsordningen er et statsligt tilskud til varmepumpe på abonnement. Skrotningsordningen udmøntes som varmepumper på abonnement, hvor energitjenesteleverandøren påtager sig ejerskab af varmepumpen og ansvaret for installation, drift og vedligehold af varmepumpen. Kunden betaler typisk en engangsbetaling, et abonnementsgebyr og en pris for leveret varme til bygningen. Med varmpumper på abonnement slipper forbrugeren for en stor investering og opnår samtidigt en række servicefordele. Det er udbyderen af varmepumper på abonnement, der søger tilskuddet.

Læs mere om Skrotningsordningen

På nogle grunde eller i forbindelse med nogle ejendomme kan det være en udfordring at opføre luft- til -vand-varmepumper og jordvarmepumper, fx på grund af pladsmangel eller støj. Støjgrænsen er 35 dB i skel ved ”åbent, lavt byggeri” (villakvarterer). Ved etageboliger er støjgrænsen 40 dB ved facaden. Der er ikke fastsat afstandskrav. 
Gentofte Kommune skal ikke give tilladelse til en luft-til-vand-varmepumpe, men kommunen er forpligtet til at reagere på eventuelle klager. Hvis støjgrænsen overskrides, stilles der krav om håndtering, fx støjdæmpning. Der kan være lokalplansmæssige forhold eller bevaringsværdighed ved din ejendom, som kan sætte begrænsninger for etablering af en varmepumpe på din grund eller i tilknytning til din ejendom.
Gentofte Kommune har bedt en rådgiver om at foretage en GIS-screening af potentiale for individuelle varmepumpefor at belyse, hvor realistisk individuelle varmepumper er som alternativ til fjernvarme i de ikke igangsatte fjernvarmeområder. Fokus er på at vurdere pladsforhold, afstand til naboer og støjudbredelse. Screeningen er foretaget i Qgis og støjforhold er vurderet med Energistyrelsens støjberegner for individuelle varmepumper:
GIS-screeningen viser, at individuelle luft-til-vand varmepumper er teknisk gennemførlige for de fleste enfamiliehuse og rækkehuse i projektområderne. For rækkehuse forudsættes valg af støjsvage modeller (≤53 dB) og eventuelt støjafskærmning. Lokale forhold kan i enkelte tilfælde betyde, at det kan være vanskeligt at etablere varmepumper, men det vurderes kun at være tilfældet for et mindre antal boliger.

Læs om GIS-screeningen

Jordvarmepumper kræver altid en konkret vurdering af den enkelte grund. Der skal søges om tilladelse hos Gentofte Kommunes Natur- og Miljøafdeling.

Læs om Gentofte Kommunes byggesagsbehandling

Et naturgasfyr kan uden problemer bruge biogas, fordi biogas og naturgas leveres i det samme gasnet og har samme tekniske specifikationer. Fyret skal ikke bygges om, og installationen i huset er den samme, uanset om gassen er fossil eller grøn.

Der er ingen lovfastsat slutdato for brug af gas til rumopvarmning. Der blev i 2022 i Folketinget vedtaget et politisk mål om at udfase gas til rumopvarmning senest i 2035. Dette mål er imidlertid ikke omsat til bindende lovgivning. Siden 2022 er der blandt Folketingets partier opstået uenighed om, hvorvidt der bør fastsættes en endelig slutdato for gas til rumopvarmning. Gasleverandørerne har leveringspligt, hvilket indebærer, at gasleverandører er forpligtet til at levere gas til husholdningsforbrugere, som ligger i de distributionsområder, hvor gasleverandøren udbyder et gasprodukt, jf. gasforsyningslovens § 7 c. 
Der er heller ikke fastsat en slutdato for brugen af olie til opvarmning. Det er dog ikke lovligt at installere et nyt oliefyr. Har man allerede et oliefyr, må det fortsat benyttes, så længe det fungerer, og reglerne for olietanke overholdes. Med de nuværende rammevilkår, er der således ikke nogen pligt eller krav til at boligejerne skal erstatte deres nuværende olie- eller gasfyr med en varmepumpe.