Badevand og havmiljø

Vi får taget analyser af vandet på de fem offentligt tilgængelige strande og badeområder i kommunen: Bellevue Strand, Skovshoved Havbad, Skovshoved Syd, Charlottenlund Strand og Hellerup Strand. Prøverne udtages med jævne mellemrum gennem hele badesæsonen. Badevandet analyseres for forekomst af indikatorbakterierne e.coli og enterokokker. 

E.coli og enterokokker stammer fra tarmen hos mennesker og dyr. De er sjældent selv sygdomsfremkaldende, men når de findes i vandet, er det et tegn på forurening med afføring (fra dyr eller mennesker). Dermed er der risiko for, at andre sygdomsfremkaldende bakterier eller vira findes i vandet. Da søer og hav er en del af økosystemet, må det forventes, at bakterierne forefindes naturligt i vandet pga. fugleklatter og ekskrementer fra andre dyr, men bliver indholdet af bakterier for højt, er vandet uhygiejnisk.

Se resultater fra badevandsanalyserne

Du kan se status på den aktuelle badevandskvalitet markeret med et flag.

Grønt flag betyder, at der er god badevandskvalitet. Ved rødt flag, skal du undgå at bade.

Derudover viser badevandsudsigten den aktuelle vandtemperatur, strøm- og vindretning og en prognose for badevandskvaliteten tre dage frem. Varslingen er baseret på informationer om overløb fra Gentoftes og nabokommunernes spildevandssystemer.

Link til badevand.dk

Badevandskvalitet klassificeres efter én af fire mulige kategorier: Ringe, Tilfredsstillende, God og Udmærket, hvor Udmærket er den bedste badevandskvalitet.

Klassificeringen sker ved hjælp af en statistisk beregning baseret på analyseresultater fra prøvetagninger i den forløbne badesæson og de tre foregående badesæsoner.

Hvert efterår indberetter Gentofte Kommune badevandsdata til Miljøstyrelsen, der videresender data til EU. EU gennemgår data og vurderer badevandskvaliteten for de enkelte badesteder.

Klassifikationerne af badevandskvaliteten kan findes i de enkelte badevandsprofiler.

Gentofte Kommune ajourfører jævnligt badevandsprofiler for vores fem badesteder. Læs dem her:

• Bellevue Strand, badevandsprofil
• Skovshoved Havbad, badevandsprofil
• Skovshoved Syd, badevandsprofil
• Charlottenlund Strandpark, badevandsprofil
• Hellerup Strand, badevandsprofil

Der er risiko for giftige alger, når solen skinner fra en skyfri himmel, vejret længe har været varmt og vinden er svag. Når der er så mange alger, at de kan ses, kan de være giftige. Algerne kan give udslæt på huden og mavepine, hvis man sluger vandet.  

Ved pålandsvind presses algerne ind til vandkanten, og det er især et problem for små børn, der leger der. Det frarådes at lade hunde drikke af vandet, hvis der er alger, da vandet kan være giftigt for dyr.

Bad derfor ikke hvis:

• der er en grønlig, gullig eller brunlig film på vandet
• der er grålige tråde eller store fnug i vandet
• vandet er så uklart, at du ikke kan se dine fødder når du står i vand til knæene

Gentofte Kommune holder også løbende øje med badevandet. Skulle Gentofte Kommune vurdere, at badning skal frarådes, vil der blive orienteret om det på badestederne og på Gentofte Kommunes hjemmeside. Samtidig vil flagstatus på badevand.dk ændres til rød for de berørte badesteder.

At der til tider lugter af rådne æg langs vores kyster, skyldes dannelsen af svovlbrinte. Processen er helt naturlig og opstår, når organiske materialer nedbrydes under vindstille og iltfattige forhold. Iltindholdet i vandet langs vores strande varierer meget. At iltindholdet varierer, skyldes naturlige processor som vandplanternes fotosyntese og nedbrydning af organiske materialer. Derudover påvirkes iltindholdet af vind-, temperatur- og lysforhold.

I sommerhalvåret er det ikke ualmindeligt, at der opstår områder med meget lavt iltindhold, og i disse områder kan nedbrydning af organisk materiale fx tang medføre, at der skabes svovlbrinte.

I lavvandede havområder vil varme og vindstille forhold kunne medføre, at nedbrydning af tang og anden organisk materiale skaber svovlbrinte.

Natur og Miljø har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til at bade i situationer med iltfattige forhold og dannelse af svovlbrinte. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at de ikke er bekendt med grænseværdier for indhold af svovlbrinte i badevand.

I forhold til om det er sundhedsskadeligt at bade i vand med frigivelse af svovlbrinte vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at lugttærsklen for svovlbrinte er meget lavere end den koncentration, der skal til for at give symptomer, startende med slimhindeirritation i øjne og luftveje.

Styrelsen vurderer, at svovlbrinte fra nedbrydningsprocesser i havbund og andet organiske materiale kan give anledning til lugtgener, men næppe i koncentrationer, der giver en egentlig forgiftning.

Ved massivt iltsvind i søer, fjorde og hav kan der frigives større mængder svovlbrinte. I sådanne situationer vil det ikke føles behageligt at bade i vandet.

Hvis kommunen får henvendelser om betydelige luftgener og symptomer som øjen- og luftvejsirritation, vil kommunen kontakte styrelsen for konkret sundhedsfaglig rådgivning.

Kommunen har senest udtaget vandprøver for indhold af svovlbrinte og iltsvind d. 23. juni 2023 ved Hellerup Strand, Charlottenlund Søbad og Bellevue Strand. Vandprøverne viste ikke indhold af svovlbrinte, ligesom iltforholdene i vandet var gode, med høje iltkoncentrationer. Analyser for BOD (biologisk iltforbrug) og COD (kemisk iltforbrug) var ligeledes lave. Samlet peger analyserne i retning af lav biologisk forureningspåvirkning. 

Det skal dog bemærkes, at da svovlbrinte er en flygtig gas, kan det være svært at udtage vandprøver, der viser et repræsentativt indhold af svovlbrinte i vandet.

Læs Resultatet af vandprøverne

De mørkegrå plamager opstår typisk ved, at der har ligget noget tang, som er blevet dækket med sand. Under sandet er nogle bakterier begyndt at nedbryde tangen. Denne proces kan forårsage mindre lokale iltsvind, som skaber de grålige plamager. 

Hvis iltsvindet udvikler sig yderligere, vil man se, at området dækkes af et hvidt lag. Dette kaldes liglagen. Disse mindre lokale iltsvind er naturlige processer, som af og til vil opstå, når sedimentet rykker sig.

De rustfarvede plamager er kiselalger, som lægger sig på havbunden. Dette er helt naturligt og forsvinder igen, næste gang der er røre i vandet.