Kystbeskyttelse i Gentofte Kommune

Klimaforandringer betyder stigende havvand og større risiko for stormflod. Store dele af kysten i Gentofte ligger lavt og rummer boliger, veje, havne og rekreative områder, som kan blive ramt af oversvømmelser. 

Kystbeskyttelsen skal ses i sammenhæng over længere delstrækninger, da ét lavt eller svagt punkt kan give vandet adgang til at udbrede sig i de bagvedliggende områder og dermed få betydning for et større område. Derfor arbejder Gentofte Kommune med en mere samlet og langsigtet plan for kystbeskyttelsen.

Kystbeskyttelse kan være mange forskellige ting. Nogle løsninger beskytter mod, at kysten bliver nedbrudt af havet som følge af erosion. Andre beskytter mod oversvømmelse, når vandstanden stiger under en stormflod.

I Gentofte handler kystbeskyttelsen især om at beskytte mod oversvømmelse fra Øresund. Store dele af kysten er i dag beskyttet af hårde anlæg som kystmure, stensætninger, høfder og havneanlæg. Flere steder ligger kystbeskyttelsen ud for private ejendomme, mens andre dele ligger ved offentlige arealer, havne og strande.
Kystbeskyttelsen varierer langs kysten og har forskellig højde, alder, opbygning og tilstand. 

I den kysttekniske undersøgelse er der lavet en vurdering af den eksisterende kystbeskyttelse. Undersøgelsen peger bl.a. på, at mange lodrette kystmure kombineret med smalle og lave strande giver øget risiko for oversvømmelse ved bølgeoverskyl. Den nuværende beskyttelse vurderes i flere områder at kunne modstå ekstreme vandstande svarende til en 200-års hændelse, men ikke nødvendigvis samtidig påvirkning fra store bølger.

Gentofte Kommune har i dag en overordnet målsætning om, at kysten skal være sikret mod oversvømmelse svarende til en 200-årshændelse tilpasset havvandsstigningerne. Tilpasningen af kystbeskyttelsen sker i dag ved løbende forhøjelse af de lavest liggende kystmure efter vejledning fra kommunen. 

En 200-årshændelse er et statistisk udtryk for en sjælden stormflod. Det betyder ikke, at hændelsen kun kan forekomme én gang hvert 200. år. Begrebet beskriver derimod sandsynligheden for, at en stormflod af den størrelse indtræffer i et givent år.

For en 200-årshændelse er sandsynligheden ca. 0,5 % om året. Selvom risikoen i det enkelte år er lille, vokser sandsynligheden over tid. Set over en periode på 50 år er der omkring 22 % sandsynlighed for, at en 200-årshændelse vil indtræffe mindst én gang.

Kommunalbestyrelsen forventes i 2027 at tage stilling til, om 200-årshændelsen fortsat er det ønskelige niveau at basere kystbeskyttelsen på.

Læs mere om kommunens indsatser og tiltag omkring stormflod og stigende havvand: Indsatser og projekter - Klimatilpasningsplan.gentofte.dk
 
Få overblik over retningslinjer og procedurer i forbindelse med etablering og forhøjelse af kystbeskyttende anlæg: Se ansøgning om kystbeskyttelse 

Arbejdet med den langsigtede kystbeskyttelse er i en indledende fase.

På baggrund af kysttekniske undersøgelser og analyser arbejder kommunen i 2026 med at fastlægge de overordnede rammer og principper for fremtidens kystbeskyttelse. Det handler blandt andet om, hvilket sikkerhedsniveau kommunen skal planlægge efter, og hvilke principper der skal være styrende for de løsninger, der senere skal udvikles.

Forslag til rammer og principper for den langsigtede kystbeskyttelse sendes i en indledende borgerhøring fra medio juni til september 2026. I høringsperioden kan borgere, grundejere og andre interesserede komme med bemærkninger og input til det videre arbejde.

I forslaget anbefaler forvaltningen, at det videre arbejde tager afsæt i følgende:

• Et sikringsniveau, der som minimum tager udgangspunkt i en vandstand svarende til en 500-års stormflodshændelse i år 2075 (+ 2,2 m).
• At kystbeskyttelsen baseres på en adaptiv tilgang, hvor løsninger kan tilpasses og forstærkes over tid i takt med et stigende risikobillede. 
• En mere sammenhængende og gennemgående kystbeskyttelse for kystens delstrækninger. 

Når de overordnede rammer er fastlagt, går arbejdet ind i næste fase, hvor fokus ligger på at undersøge og udvikle konkrete løsninger på de enkelte kyststrækninger.

Nej. Det er endnu ikke besluttet, hvordan kystbeskyttelsen kommer til at se ud de enkelte steder.

Valg af løsninger – for eksempel mur, dige, strand, stensætning eller kombinationer – sker først senere og i dialog med borgere, grundejere og interessenter på de enkelte strækninger.

I 2026 har kommunen fået udarbejdet et løsningskatalog med beskrivelse af forskellige kystbeskyttelsesmetoder og tiltag, som vil kunne anvendes ved Gentoftes kyst. Løsningskataloget er ikke udtømmende, men peger på de mest gængse former for kystbeskyttelse, som kan kombineres og tilpasses forholdene langs kysten.

Se nærmere beskrivelse af løsningskataloget, med link til kataloget: Løsningskatalog for kystbeskyttelse - Klimatilpasningsplan.gentofte.dk

Det afhænger af både den valgte løsning og de lokale forhold. Forskellige løsninger kan give meget forskellige højder.

Når man vurderer højden, skal man både se på den forventede vandstand under en given stormflod og på bølgerne. Udformningen af kystbeskyttelsen har nemlig stor betydning for, hvor meget ’kraft’ det er muligt at tage ud af bølgerne og dermed hvilket bølgetillæg, det er nødvendigt at lægge ovenpå et konkret beskyttelsesanlæg. Generelt genererer lodrette konstruktioner et stort bølgeoverskyl, mens strand eller skråningsbeskyttelse med sten kan reducere højden af et givent anlæg.

Derfor kan højden først fastlægges, når der arbejdes med konkrete løsningsforslag i de enkelte områder. 

Som borger og interessent vil du løbende blive inddraget i de forskellige faser af processen. Dvs. både før der træffes beslutninger om de overordnede rammer og principper for den fremtidige kystbeskyttelse og i forhold til valg af konkrete løsninger.

Det sker gennem høringer, borgermøder og dialog, særligt i de mest berørte områder. Input herfra indgår i den videre politiske behandling.

Medio juni igangsættes en indledende borgerhøring af forvaltningens forslag til rammer og principper for den fremtidige kystbeskyttelse. I høringsperioden vil der 7. september blive afholdt et borgermøde og på Gentofte Folkemøde 19. september vil der være oplæg og debat.

Som grundejer har du selv ansvar for at beskytte din ejendom mod oversvømmelse og erosion fra havet. Det gælder også vedligeholdelse af den kystbeskyttelse, der ligger ud for din ejendom.

Kommunen har ansvar for kommunale arealer og er samtidig myndighed for ansøgninger om kystbeskyttelse. Det betyder, at kommunen behandler ansøgninger, vurderer projekter efter kystbeskyttelsesloven og kan igangsætte et kommunalt fællesprojekt, hvis der er behov for en samlet løsning for flere ejendomme.

Indholdet i den kommende plan for den langsigtede kystbeskyttelse kan få betydning for fremtidige beskyttelsestiltag ved såvel kommunale som private ejendomme. Det er derfor vigtigt at følge med i projektet omkring den langsigtede kystbeskyttelse.

Indtil der foreligger en ny plan er det imidlertid kommunens nuværende retningslinjer, der gælder. Ifølge disse skal kystbeskyttelsen løbende hæves, efter vejledning fra kommunen, til at kunne modstå en 200-årshændelse tilpasset havvandsstigningerne. 

Læs mere:
Til grundejere: Ansøgning om kystbeskyttelse

Der er endnu ikke truffet beslutning om den konkrete fordeling af udgifter til den langsigtede kystbeskyttelse.

Ifølge gældende lovgivning betales kystbeskyttelsen som udgangspunkt af dem, der har gavn af beskyttelsen. Det kan være private grundejere, kommunen eller flere parter i fællesskab, afhængigt af hvad der skal beskyttes, og hvilken løsning der vælges.

Borgernes input er afgørende for, at vi kan finde den rigtige balance mellem tryghed, økonomi og hensyn til de områder, vi alle bruger.

Samtidig er der en række nationale beslutninger, der endnu ikke er truffet – og som derfor skal afklares. Fx har Folketinget endnu ikke taget stilling til, hvilke nationale regler der skal gælde for fremtidig kystbeskyttelse, ligesom Folketinget heller ikke har taget stilling til statens eventuelle økonomiske bidrag til kystbeskyttelsen.