Kommuneplanen er en samlet plan for kommunens fysiske udvikling. Her kan du læse om ønsker, mål, retningslinjer og rammer for, hvordan kommunen skal udvikle sig i fremtiden. For eksempel hvilke boligtyper og erhvervsområder, der er plads til, hvor højt du må bygge og hvilke bygninger og områder vi skal passe særligt på.
Kommuneplanen har blandt andet fokus på:
- Boligområder.
- Erhvervsområder.
- Rekreative områder.
- By- og butiksområder.
- Trafikbetjening.
- Naturområder.
Kommuneplanen er ikke direkte bindende for dig som borger. Men den sætter rammer for lokalplaner i dit boligområde, og kommunen administrerer på grundlag af planen. For eksempel kan kommunen forbyde udstykning, bebyggelse eller ændret brug af et område, hvis det er imod kommuneplanen.
Kommunalbestyrelsen vedtager en kommuneplan i hver valgperiode, dvs. ca. hvert fjerde år. Planen skal omfatte en periode på 12 år.
Kommuneplan 2021
Kommuneplan 2021 har fokus på seks områder:
- Arkitektur og kulturarv
- Grønne og blå strukturer
- Attraktive og levende bydelscentre
- Bæredygtighed
- Klimaforandringer
- Arealressourcer.
Kommuneplan 2021 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 30. august 2021.
18 stemmer (C, A, V, B, F) for, mens 1 (Ø) undlod at stemme.
Tillæg til kommuneplan 2021
Forslag til Kommuneplan 2025
Gentofte Kommunalbestyrelse har den 16. december 2024 vedtaget forslag til Kommuneplan 2025 udsendt i offentlig høring.
Forslaget er i høring fra den 18. december 2024 til den 26. februar 2025.
Læs forslag til Kommuneplan 2025
Gentofte-Plan
Kommuneplanen er en del af Gentofte-Plan.
Gentofte-Plan er kommunens strategiske styringsværktøj. Her er flere typer redskaber til at styre kommunen samlet ét sted.
Kommuneplan og lokalplaner hænger sammen med statens og regionens planer
Kommune
Kommuneplanen formidler kommunalbestyrelsens prioriteringer i forhold til arealanvendelsen i kommunen. Men den binder også statens og regionens planlægning sammen, så de passer til lokale forhold. Desuden binder den flere love sammen med kommunens planlægning. Bl.a. plan-, natur-, miljø-, bygge- og vejlovgivningen.
Region
Region Hovedstaden har lavet en regional udviklingsplan. Bl.a. med visioner for miljø, klima og kollektiv trafik.
Stat
Staten kan også selv planlægge eller lave rammer for kommunens planlægning. Eksempelvis må kommuneplan og lokalplaner ikke stride mod fingerplanens rammer for hovedstadsområdet.
Læs Fingerplanen i hovedstadsområdet
Læs Bæredygtig udvikling og høj livskvalitet - Region Hovedstaden
Figur 1. Fingerplan 2019. Kort fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside.