Gå til hoved indhold

Sammen om alle unges trivsel - §17,stk. 4 udvalget

Udvalget skal understøtte, at anbefalingerne integreres i den politiske behandling, i stående udvalg og i forvaltningens opgaveløsning og at indsatsen forankres og videreudvikles på tværs af kommunen.

Om § 17, stk. 4 udvalget

Udvalget skal med afsæt i En Ung Politik og strategien Sammen om unges trivsel understøtte, at anbefalingerne til strukturelle tiltag fra den første §17, stk. 4-periode integreres i både den politiske behandling i de stående udvalg og i forvaltningens opgaveløsning. Samtidig skal udvalget bidrage til, at indsatsen for unges trivsel forankres og videreudvikles på tværs af kommunen.

Om §17, stk. 4 udvalget
I Gentofte Kommune har vi en vision om, at alle unge lever gode ungeliv, der skaber grundlag for gode voksenliv. Langt de fleste unge i Gentofte har det godt, men på nogle områder er der risiko for, at trivslen kommer under pres. Velkendte faktorer påvirker fortsat unges trivsel, men ungelivet udfordres også af nye, som kalder på andre tilgange til, hvordan vi skaber gode rammer for ungelivet. 

Gentofte Kommune arbejder målrettet med at styrke rammerne for unges generelle trivsel og sikre værktøjer, støtte og opbakning til unge – både sammen og hver for sig – hvis ungelivet bliver svært. Forandringer i ungelivet kræver et langt sejt træk med målrettede og strukturerede indsatser, der forankres i unges hverdag og fællesskaber. 

For at understøtte dette har der i perioden 2023-2025 været nedsat et §17, stk.4-udvalg Sammen om alle unges trivsel, der med afsæt i En Ung Politik og strategien Sammen om unges trivsel har udarbejdet anbefalinger vedrørende strukturelle forhold med det formål at styrke og fremme trivsel for alle unge vedrørende rusmidler, søvn, præstationskultur, perfekthedskultur, fællesskaber, forældre og kompleks mistrivsel. Anbefalingerne er løbende blevet behandlet og vedtaget af Kommunalbestyrelsen.

Arbejdet i §17, stk. 4 udvalget: Sammen om alle unges trivsel 2026-2029 påbegyndes første kvartal 2026 og afsluttes fjerde kvartal 2029 med anbefaling til den nye Kommunalbestyrelse om, hvordan man fremadrettet kan organisere det politiske arbejde med unges trivsel.

Du kan læse mere om udvalgets arbejde i kommissoriet for §17, stk. 4 udvalget herunder. Du kan også orientere dig i de samlede anbefalinger, baggrund og data.

Du kan orientere dig i ”Strategien for unges trivsel i Gentofte Kommune – sammen om unges trivsel” her: Strategi for unges trivsel - vedtaget i KB den 19. juni 2023

og du kan orientere dig i det tidligere udvalgs arbejde her: Sammen om alle unges trivsel - § 17, stk. 4 udvalget - Gentofte Kommune

Spørgsmål og svar

Vil du vide mere?