Aurehøjvej
Type af vejarbejde
- Fortove
Seneste nyt om vejarbejdet
Gentofte Kommune skal til at renovere fortov på Aurehøjvej og Signesvej. Vi beklager, at I ikke har modtaget information om arbejdet så tidligt, som vi normalt tilstræber. Det skyldes nogle usædvanlige omstændigheder, som har gjort det nødvendigt at planlægge arbejdet med kort varsel.
Arbejdet vil blive udført i etaper og starter som følger:
Aurehøjvej: Arbejdet starter den 21. september 2026 med etape 1.0 og fortsætter derefter med etape 1.1, 2.0 og 2.1.
Signesvej: Arbejdet starter den 16. november 2026 med etape 1.0 og fortsætter derefter med etape 1.1.
Arbejdet forventes at fortsætte året ud.
Du kan ikke køre bilen ind i din indkørsel i 5 uger
Vi graver fortovet op og hæver kantstenen foran din indkørsel. Din indkørsel er derfor spærret for biler i omkring 5 uger. Det er den for at undgå, at din bils undervogn skraber på kantstenen, og at entreprenørens arbejde bliver ødelagt og derfor tager længere tid. Du kan stadigvæk gå til fods ind til din ejendom, da vi lægger store plader hen over de opgravede arealer.
Det betyder desværre også, at du ikke kan oplade din elbil i din indkørsel, mens arbejdet foregår. Vi henviser til de offentligt tilgængelige ladestandere i området og beklager de gener, det medfører for din dagligdag.
Aurehøjvej ml. nr. 30 og Signesvej vil blive lukket for trafik på hverdage kl. 7-16. Da Aurehøjvej er lukket ved Gersonsvej, vil trafik gennem arbejdsområdet vanskeliggøre arbejdet. For at sikre en effektiv og sikker gennemførelse af renoveringen er det derfor nødvendigt at lukke vejen for trafik i arbejdstiden.