Ansøgning om kystbeskyttelse

I Gentofte fungerer kystbeskyttelsen primært som et forsvar mod oversvømmelse og er overvejende etableret som hård kystbeskyttelse, såkaldte passive anlæg, i form af kystmure. Hvis de er konstrueret og funderet korrekt, udgør de hårde kystmure en effektiv og sikker beskyttelse mod oversvømmelse. 

Det er dit ansvar at tilse og udbedre eventuelle skader på din kystmur. Det er også dit ansvar løbende at forhøje din kystmur i takt med de havvandsstigninger, som den globale opvarmning fører med sig. Ejer du en grund ud til kysten, har du nemlig selv ansvaret for at beskytte din ejendom mod havets påvirkninger.

Du skal være opmærksom på, at bølgeslag og bølgeoverskyl udøver slid på murene og kan føre til gradvis underminering. Det kan give skader på konstruktionen og i værste fald føre til sammenbrud under en stormflod.

Indtil der foreligger en plan for den fremtidige kystbeskyttelse, er det kommunens nuværende retningslinjer, der gælder. Ifølge disse skal kystbeskyttelsen løbende hæves, efter vejledning fra kommunen, til at kunne modstå en 200-årshændelse tilpasset havvandsstigningerne. 
Tilpasningen af kystbeskyttelsen sker ved løbende forhøjelse af de lavest liggende kystmure og anlæg efter vejledning fra kommunen. 
For at sikre dette tages der i forvaltningen udgangspunkt i følgende to principper:

1. Vi højvandssikrer til et niveau, som svarer til en 200-årshændelse inklusiv et bølgetillæg, som afhænger af de lokale forhold. 
2. For at komme havvandsstigningerne i forkøbet skal forvaltningen i god tid opstarte en dialog med de kystgrundejere, der har en beskyttelse, som indenfor 5 år vil ligge under vandstandshøjden ved en 200-års hændelse. Dvs. at kommunen eksempelvis i 2025 kontakter de kystgrundejere, som senest i 2030 skal have forhøjet deres højvandsmur. 

Hvor meget du præcist skal hæve din kystbeskyttelse, og hvor ofte, afhænger af flere faktorer, og vil i sidste ende altid bero på en konkret besigtigelse og vurdering. Fx kan lokale forhold spille ind på betydning af bølgepåvirkningen, ligesom murens tilstand og fundering er afgørende for, om og hvordan den kan forhøjes.

Bemærk at indholdet i den kommende plan for den langsigtede kystbeskyttelse kan få betydning for fremtidige beskyttelsestiltag. Det er derfor vigtigt at følge med i arbejdet med den langsigtede beskyttelse på siden her: Kystbeskyttelse i Gentofte Kommune - Gentofte Kommune

Risikoen for oversvømmelse i forbindelse med en stormflod er ikke kun afhængig af vandstanden, men også af størrelsen på bølgerne. Alene overskyllet fra bølgerne kan have voldsom effekt og bl.a. medvirke til at underminere kystmuren. Højden på muren udregnes derfor med et såkaldt bølgetillæg. 

Konstruktionen af kystbeskyttelsen har stor betydning for, hvor meget ’kraft’ det er muligt at tage ud af bølgerne og dermed hvilket bølgetillæg, det er nødvendigt at arbejde med. Et strandareal foran kystmuren, stensætninger eller andre bølgebrydende foranstaltning vil fx kunne reducere størrelsen på bølgerne.

Stigende havvand og hyppigere stormfloder forventes at øge risikoen for oversvømmelser langs Gentoftes kyst markant i fremtiden.

Derfor har Gentofte Kommune sat gang i arbejdet med at fastlægge en langsigtet plan for kystbeskyttelse. Planen kommer til at udgøre grundlaget for, hvordan risikoen for oversvømmelser langs kysten kan håndteres i takt med, at klimaet ændrer sig.

Læs mere om baggrunden for arbejdet, den aktuelle proces og mulighederne for at blive inddraget på siden her: Kystbeskyttelse i Gentofte Kommune - Gentofte Kommune

Ifølge kystbeskyttelsesloven har du som grundejer selv ansvar for at beskytte din ejendom mod oversvømmelse og erosion fra havet. Tilsvarende er det kommunens ansvar at sikre de kommunale offentlige arealer. 

Hvis en mangelfuld kystsikring hos en grundejer vurderes at udgøre en risiko for andre grundejere i tilfælde af stormflod, kan kommunen opstarte et kommunalt fællesprojekt om at få etableret den nødvendige sikring. I et kommunalt fællesprojekt er kommunen procesansvarlig og beslutter bl.a. hvilken kystbeskyttelse der skal udføres, samt fordeler udgifterne til projektet mellem de grundejere, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved kystbeskyttelsen.

Gentofte Kommune overtog i 2018 myndighedsrollen fra Kystdirektoratet, og ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse skal derfor behandles af kommunen.
 
Der skal ansøges om tilladelse i følgende situationer: 

• Ved etablering af ny kystbeskyttelse.
• Ved udvidelse af eksisterende kystbeskyttelse.
• Ved genoprettelse af eksisterende kystbeskyttelse som pga. manglende vedligeholdelse ikke længere har en kystbeskyttende funktion.
• Ved renovering af eksisterende kystbeskyttelse, hvis anlæg ændres med hensyn til opbygning, materialevalg eller dimensionering.

Løbende vedligeholdelse af eksisterende, lovlig kystbeskyttelse, hvor hverken opbygning, materialer eller dimensioner ændres, forudsætter ikke en tilladelse. Hvis et lovligt kystbeskyttelsesanlæg ikke vedligeholdes, og kystbeskyttelsen dermed mister sin virkning over tid, vil tilladelsen bortfalde og der skal søges en ny tilladelse.

I 1988 blev det med kystbeskyttelsesloven lovpligtigt at indhente tilladelse til etablering af kystbeskyttelsesanlæg. Et kystbeskyttelsesanlæg etableret før 1988 anses som et lovligt anlæg, selvom grundejer ikke har en skriftlig tilladelse. 

En tilladelse til kystbeskyttelse forpligter ejeren til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.

Når du søger kommunen om tilladelse til et kystbeskyttelsesprojekt, kan det ske på flere måder:

1. Projektet drives af grundejer selv:
   Grundejer styrer selv projektet eller hyrer en rådgiver til at bistå med dette. Der indsendes en ansøgning om tilladelse til etablering af kystbeskyttelse.
2. Projektet drives af en grundejerkreds:
   Hvis en grundejerkreds er enige om et projekt, sikringsniveau, udformning og dets betaling, styrer grundejerkredsen selv sit projekt, eller hyrer en rådgiver til at bistå med dette. Grundejerkredsen laver én fælles ansøgning om tilladelse til etablering af kystbeskyttelse. 
3. Der søges om opstart af et kommunalt fællesprojekt:
   Hvis der er behov for kystbeskyttelse, men der ikke er enighed om et projekt blandt grundejerne, kan kommunen, enten på opfordring fra grundejere eller på eget initiativ, igangsætte et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelseslovens § 1 a.

I et kommunalt fællesprojekt er kommunen procesansvarlig. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør om projektet skal fremmes eller ej, dvs. om den egentlige projektudarbejdelse og ansøgningsproces skal igangsættes. Kommunen beslutter bl.a., hvilken kystbeskyttelse der skal udføres, hvordan projektet finansieres samt træffer afgørelse om bidragsfordelingen. Med bidragsfordelingen vil kommunalbestyrelsen fordele udgifterne til projektet mellem de grundejere, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved kystbeskyttelsen.

Den nuværende kystbeskyttelse i kommunen betyder, at der typisk søges som grundejer eller som grundejerkreds.