Gentofte kommune er rig på arkitektur af høj kvalitet – og mange af kommunens huse er udpeget som bevaringsværdige, fordi de er en vigtig del af vores fælles historie. Når du ejer et bevaringsværdigt hus, er du med til at bevare noget unikt og værdifuldt. Både for dig selv og alle andre.
Som udgangspunkt er alle ejendomme med bevaringsværdi 1-4, samt nogle med værdi 5, udpeget som bevaringsværdige. Tjek om dit hus er udpeget som bevaringsværdigt ved at kigge på koret over SAVE-registreringerne eller på kortbilagene i din lokalplan:
Se de SAVE registrerede bygninger i Gentofte Kommune
Søg tilladelse før du går i gang med ændringer
Alle udvendige ændringer i et bevaringsværdigt hus – store som små – kræver en plantilladelse. Vi kalder det også plandispensation. Du skal have tilladelsen, inden du går i gang, så husets bevaringsværdi bevares.
Du må gerne udføre vedligeholdelsesarbejde og reparationer uden plantilladelse, hvis du bruger samme materialer, farver og udformning som det eksisterende.
Er du i tvivl, så kontakt Plan og Byg, før du går i gang.
Plantilladelse - og byggetilladelse
Når vi modtager din ansøgning, vurderer vi, om projektet overholder lokalplaner og andre relevante regler. En plandispensation gives efter planloven og gælder i 3 år.
Nogle projekter kræver også byggetilladelse. Fx du laver en tilbygning, altan eller kvist på etbevarringsværdigt hus. Byggetilladelsen gives efter byggeloven og bygningsreglementet og gælder i 1 år.
I afsnittet "Sådan søger du" nedenfor, kan du se, hvordan du søger plantilladelse eller byggetilladelse.