Hvor
Gentofte Kommune tillader saunaer på følgende steder:
- Bellevue Syd (parkeringspladsen overfor Slotsalleen, hvor Kystvejen og Strandvejen mødes)
- Parkeringspladsen ved Charlottenlund Fort
- Hellerup Havn i området for enden af Onsgårdsvej
Ansøgning
Park og Vej vurderer på baggrund af de indkomne ansøgninger, om du kan komme i betragtning til pladsen. Der kan løbende indsendes ansøgninger om en stadeplads.
I vurderingen lægger Park og Vej vægt på: Øvrig brug af arealet, saunaens æstetiske udtryk og størrelse, koncept samt plan for opstilling og nedtagning. I vurderingen foretager Park og Vej også en konkret vurdering af hensynet til tilgængelighed for alle også funktionsnedsatte og trafiksikkerhed.
Vilkår
Du betaler en markedsleje på 4500 kr. for et halvt år.
Arealet kan lejes for en vintersæson fra oktober til april i en periode på op til 6 måneder.
Det er muligt at søge om tilladelse til at opstille sauna på enkelte dage og til specielle begivenheder i sommerhalvåret (maj til september).
Der er ikke mulighed for at opstille omklædningsfaciliteter eller borde og stole omkring saunaen.
Gentofte Kommune kan ikke tilbyde el til din sauna.
Der parkeres på almindelige vilkår, og du er dermed ikke sikret en parkeringsplads.
Der er ikke tidsbegrænsning på den daglige brug. Det er muligt at at søge om tilladelse til at have saunaen stående i op til en måned. Resten af tiden skal den fjernes hver dag.