Gå til hoved indhold

Indledende borgermøde om rammer og principper for fremtidig kystbeskyttelse

Gentofte Kommune holder mandag den 7. september 2026 borgermøde om forslag til rammer og principper for fremtidig kystbeskyttelse.

Gentofte Kommune holder mandag den 7. september 2026 indledende borgermøde om forslag til rammer og principper for fremtidig kystbeskyttelse.

På borgermødet præsenteres forslaget og de overordnede spørgsmål, der skal sætte retningen for det videre arbejde: Hvor godt skal Gentofte beskytte sig mod fremtidige stormfloder? Og kan vi vælge en tilgang, hvor løsningerne kan udbygges og tilpasses over tid, efterhånden som klimaet ændrer sig?

I det fremsatte høringsnotat anbefaler Gentofte Kommune, at det videre arbejde tager afsæt i følgende:

  • Et sikringsniveau, der som minimum tager udgangspunkt i en vandstand svarende til en 500-års stormflodshændelse i år 2075 (+ 2,2 m).
  • At kystbeskyttelsen baseres på en adaptiv tilgang, hvor løsninger kan tilpasses og forstærkes over tid i takt med et stigende risikobillede.
  • En mere sammenhængende og gennemgående kystbeskyttelse for kystens delstrækninger uden svage punkter mellem de enkelte anlæg og strækninger.

Fastlæggelsen af den overordnede ramme for sikringsniveau handler om, hvor stor en risiko, man vil acceptere, og hvor robust man ønsker, at den fremtidige kystbeskyttelse skal være over tid.

Proces

Den indledende borgerhøring er en tidlig fase af processen. Formålet er at fremme en tidlig dialog om de udfordringer og hensyn, der skal tages højde for i det videre arbejde.

Forslaget omhandler ikke konkrete løsninger ved den enkelte ejendom. Det skal alene sætte retningen for det fremtidige arbejde med at vurdere og udvikle mulige løsninger på de enkelte kyststrækninger i tæt dialog med borgere og interessenter.

Du kan læse mere om forslaget, den indledende borgerhøring og indgive høringssvar her: Indledende borgerhøring af forslag til rammer og principper for fremtidig kystbeskyttelse - Gentofte Kommune

Praktiske oplysninger

Borgermødet afholdes i rådhussalen på Gentofte Rådhus mandag den 7. september 2026 kl. 19.30.

For fysisk deltagelse i borgermødet bedes du tilmelde dig her 

https://place2book.com/da/sw2/sales/kf18psjtop

Digital deltagelse

Du kan deltage på borgermødet digitalt via vores Facebookside. Mødet transmitteres live på sidens væg.

Deltag i borgermødet via Gentofte Kommunes Facebookside
  

Kontakt

Natur og Miljø
Tlf. 39 98 85 75
E-mail: kystbeskyttelse@gentofte.dk