Park og Vej - Parkering
Telefontider
Mandag til onsdag kl. 9-12, torsdag kl. 10-14, fredag kl. 9-12.
Svartider
Vi svarer på telefonbeskeder inden for 1-2 hverdage, og vi svarer på skriftlige henvendelser inden for 20 arbejdsdage.
Hvis du bor, arbejder eller driver erhverv i en parkeringszone i Gentofte Kommune, kan du søge parkeringslicens. Har du brug for en lejlighedslicens til dine gæster, fordi du bor i parkeringszonen ved Bakken, er det også her, du søger. Se nedenfor hvad du skal have klar, før du søger.
Skal du forny din parkeringslicens, skal du logge ind vi nedenstående link.
Når du er logget ind, skal du trykke på aktiv licens og derefter forny licens.
Den 1. marts 2024 trådte nye regler for parkeringslicenser i kraft og samtidig indførte Gentofte Kommune en ny ansøgningsprocedure. Har du en parkeringslicens, som er godkendt før den 1. marts 2024, kan den bruges indtil den udløber.
Med en parkeringslicens kan du parkere uden tidsbegrænsning på tidsbegrænsede parkeringspladser inden for en bestemt parkeringszone. Du skal dog være opmærksom på, at parkeringslicensen kun er gyldig, hvor der er 2-timers parkering. Det vil sige, at du kun må holde én time på de pladser, hvor der er 1-times tidsbegrænsning, selvom du har en parkeringslicens. Vær opmærksom på, at licensen ikke gælder på p-pladser forbeholdt opladning af elbiler. Licensindehavere skal fortsat overholde alle andre parkeringsrestriktioner - også tidsrestriktioner, der er fremgår af skiltningen de enkelte steder.
Du kan bestille beboer-, medarbejder- eller erhvervslicens, hvis du bor, arbejder eller har en virksomhed inden for en parkeringszone i Gentofte Kommune.
Når du modtager en kvittering, er parkeringslicensen gyldig fra bestillingstidspunktet i den anførte licensperiode. Din parkeringslicens gælder kun til det køretøj og det registreringsnummer, som licensen er udstedt til. Alle nye parkeringslicenser er digitale og Gentofte Kommunes parkeringskontrol foretages ved at scanne nummerpladen.
Har du ikke MitId, kan vi hjælpe med at oprette din parkeringslicens.
Kontakt os på parkering@gentofte.dk
Du kan også ringe til Gentofte Kommune på 39980000 inden for normal åbningstid.
Du kan søge en parkeringslicens hvis du bor, arbejder eller har en virksomhed med adresse eller erhvervslokaler inden for en parkeringszone i Gentofte Kommune.
Du kan søge:
Du kan ikke søge parkeringslicenser til:
For at få en beboerlicens skal du have folkeregisteradresse inden for den parkeringszone, du søger licens til. Du kan få licenser til alle dine biler og skal opfylde ét af følgende kriterier:
En beboerlicens er gratis og gælder i 1 år ad gangen. Du er selv ansvarlig for at forny din licens. Vi sender dig en påmindelse, når din licens er ved at udløbe.
Licensen er digital og gælder kun til den bil og det registreringsnummer, den er udstedt til.
For at få en erhvervslicens, skal din virksomhed have firma adresse, filial eller lokaler inden for den zone, du søger licens til. Har din virksomhed CVR-adresse et andet sted, skal du kunne dokumentere, at virksomheden har lokaler eller filial inden for zonen.
En erhvervslicens er gratis og gælder i 1 år ad gangen. Du er selv ansvarlig for at forny din licens. Vi sender dig en påmindelse, når din licens er ved at udløbe.
Licensen er digital og gælder kun til den bil og det registreringsnummer, den er udstedt til.
For at få en medarbejderlicens, skal du arbejde i en virksomhed, der har firma adresse, filial eller lokaler inden for den zone du søger licens til. Din arbejdsgiver skal dokumentere, at din arbejdsplads ligger i parkeringszonen. Upload dokumentationen i vores digitale licenssystem, når du søger licens.
Du kan få licens til én bil og skal opfylde ét af følgende kriterier:
En medarbejderlicens er gratis og gælder i 1 år ad gangen. Du er selv ansvarlig for at forny din licens. Vi sender dig en påmindelse, når din licens er ved at udløbe.
Licensen er digital og gælder kun til den bil og det registreringsnummer, den er udstedt til.
Hvis du bor eller har virksomhed i parkeringszonerne ved Hellerup station eller i Ordrup er det ikke muligt at søge parkeringslicens, der fritager dine gæster fra de lokale tidsrestriktioner.
Den nye parkeringsorden skal sikre en balance mellem beboernes daglige parkeringsbehov og besøgendes lejlighedsvise ærinder, så alle kan finde en plads. For mange gæstelicenser presser parkeringskapaciteten og tidsrestriktionerne i områderne. Færre gæstelicenser kan modsat være med til at frigive parkeringspladser, og gøre det lettere for beboere og erhvervsdrivende at finde en parkeringsplads.
Gæster vil fortsat kunne parkere i områderne, men skal huske at sætte p-skiven, hvis de parkerer inden for parkeringszonerne. De lokale tidsrestriktioner giver fleksibel parkering i nærheden af handels- og servicelivet, mens fri parkering fra eftermiddag til næste dags morgen sikrer, at gæster til området, selv uden parkeringslicens, kan parkere over natten og i weekenden.
I parkeringszonen ved Bakken gælder de lokale tidsrestriktioner alle dage fra kl. 12 helt frem til kl. 24 i Bakkens åbningstid. Dette kan give udfordringer for gæster til private, som ikke har mulighed for fri parkering om aftenen og i weekenden.
Som beboer i parkeringszonen ved Bakken, kan du derfor bestille en lejlighedslicens, så du fritager dine gæster fra tidsrestriktionerne. For at kunne søge en lejlighedslicens skal du have folkeregisteradresse inden for parkeringszonen ved Bakken.
Du kan søge lejlighedslicens så ofte og til så mange gæster, som du har behov for. Du kan søge én lejlighedslicens ad gangen.
En lejlighedslicens til parkeringszonen ved Bakken er gratis og gælder for en periode på et år. Licensen er digital og gælder kun til den bil og det registreringsnummer, den er udstedt til.
Har du en licens, som er godkendt før den 1. marts 2024, kan den bruges indtil den udløber.
Har du ikke længere brug for din licens, kan du afmelde din licens hos EasyPark. Vær opmærksom på, at du skal bruge linket til EasyPark her på siden. Du har ikke mulighed for at afmelde din licens via EasyPark-app'en.
Mandag til onsdag kl. 9-12, torsdag kl. 10-14, fredag kl. 9-12.
Vi svarer på telefonbeskeder inden for 1-2 hverdage, og vi svarer på skriftlige henvendelser inden for 20 arbejdsdage.