Nu kan du igen bade ved Skovshoved Havbad. Målinger og undersøgelser viser, at badevandet fortsat er af god kvalitet. Det videre arbejde med udløbsledningen fortsætter, og eventuelle reparationer afventer en samlet risikovurdering og yderligere undersøgelser.
Novafos har siden sommeren 2023 arbejdet med at undersøge og tætne udløbsledningen tæt ved Skovshoved Havbad både på vand- og landsiden. Arbejdet har været teknisk kompliceret og er blandt andet foregået under vand, beton og stensætning. Der har i løbet af 2025 og 2026 været konstateret utætheder, som har fået Gentofte Kommune til at fraråde badning ud fra et forsigtighedsprincip.
Gentofte Kommune tager fortsat daglige badevandsprøver i badesæsonen fra 1. juni til 15. september.
Du kan tjekke den aktuelle badevandskvalitet på badevand.dk
Aktuel status
- Den tidligere anbefaling om at undlade badning er ophævet på baggrund af målinger og undersøgelser, som viser, at badevandskvaliteten er god og ikke påvirket.
- Der er fortsat fokus på forholdene omkring udløbsledningen, og undersøgelserne af ledningen pågår.
- Eventuelle reparationsarbejder afventer en samlet risikovurdering og yderligere undersøgelser.
- Gentofte Kommune følger situationen tæt og er i løbende dialog med Novafos.
- Der tages fortsat daglige badevandsprøver ved Skovshoved Havbad.