Fra maj 2023 til april 2024 har badevandet ved Gentoftes kyst været undersøgt for tungmetaller på grund af bekymring for, om bl.a. anlægsaktiviteter i området kunne påvirke badevandkvaliteten med disse stoffer. Prøvetagningen har også dækket graveperioden ved Lynetteholmen i november 2023.
Prøvetagningen har hver gang vist, at tungmetalkoncentrationerne ved badestederne ligger langt under de vejledende grænseværdier for badevand. Analyseresultaterne er forholdt til de vejledende grænseværdier for tungmetaller i badevand, som er anbefalet af Styrelsen for Patientsikkerhed. Sammendrag af analyseresultaterne kan ses her på siden.
Hvis du oplever afvigende og bekymrende hændelser i badevandet, kan du kontakte Natur og Miljø på telefon 39 98 85 75