Gå til hoved indhold

Etablering af både og badebroer

Vil du opføre en bade- eller bådebro ud for din ejendom, skal du søge om tilladelse hos Gentofte Kommune. Inden du ansøger kan du her blive klogere på de retningslinjer der gælder.

Værd at vide

Drømmer du om at opføre en en bade- eller bådebro ved din ejendom, er der nogle retningslinjer der er gode at kende før du ansøger:    

  • Hvis du gerne vil bygge en ny bade- eller bådebro, udvide eller ændre din bro, skal du altid søge om tilladelse hos kommunen.
  • Findes der allerede et anlæg med brolignende karakter ud for din matriklen/ejendom, vil du ikke kunne få tilladelse til at opføre en bade- eller bådebro. Du må opføre én bade- eller bådebro pr. matrikel med kommunens tilladelse. 
  • Som ejer af en matrikel, må du ikke overdrage din tilladelse til at opføre bade- eller bådebro til andre. Tilladelsen til at opføre en bade- eller bådebro følger altid matriklen. 
  • Du må gerne vedligeholde en lovligt opført bade- og bådebro i overensstemmelse din tilladelse.
  • Når du opfører en bade- eller bådebro, skal du bevare strandarealets naturlige tilstand.
  • Vær opmærksom på at holde din både- eller badebro i god og forsvarlig stand. Bliver broen ødelagt, f.eks. som følge af en storm, skal du fjerne alle rester fuldstændigt, medmindre broen genopføres i henhold til eksisterende gældende tilladelse. Har du fået tilladelse til at genetablere en bro, skal du være opmærksom på at tilladelsen bortfalder, hvis broen ikke er genopført senest 1 år efter ødelæggelsen.

 

I Bekendtgørelse om bade- og bådebroer – BEK. nr. 232 af 12. marts 2007 – er det fastlagt, at bade- og bådebroer ikke må anbringes på søterritoriet uden tilladelse. Kommunalbestyrelsen behandler ansøgninger om bade- og bådebroer.

Hvis en bro opføres som en mole eller tilsvarende konstruktion, der hindrer fri vandgennemstrømning langs kysten, er Kystdirektoratet myndighed. Kystdirektoratet er også myndighed vedrørende tilladelse til bådlifte, fortøjningspæle og andre anlæg på søterritoriet.

Ved sagsbehandling af en ansøgning om opstilling af en bade- og bådebro tager kommunen udgangspunkt i retningslinjerne, men en endelig afgørelse vil altid bero på en konkret vurdering af de faktiske forhold.

Selvbetjening

Spørgsmål og svar