Din økonomi når du er ledig eller syg
Dagpenge
Du kan få dagpenge, hvis du er ledig og:
- har været medlem af en a-kasse i mindst et år
- har tilmeldt dig Jobnet. Du skal tilmelde dig første dag, du er ledig
- står til rådighed for arbejdsmarkedet, og du aktivt søger job.
Du skal kunne sige ja til alle tre punkter. Derudover skal du for at få dagpenge:
- have arbejdet i mindst 52 uger inden for de seneste tre år (hvis du er fuldtidsforsikret i a-kassen)
- have arbejdet i mindst 34 uger inden for de seneste tre år (hvis du er deltidsforsikret i a-kassen)
- have arbejdet som selvstændig mindst 52 eller 34 uger afhængig af, om du er fuldtids- eller deltidsforsikret i a-kassen.
Kontakt din a-kasse for mere information.
Sådan søger du om dagpenge
Du skal melde dig ledig første dag, du er uden job. Hvis du melder dig ledig senere, kan det få betydning for fx udbetaling af dine dagpenge.
Er du ny på Jobnet, skal du starte med at oprette dig som bruger.
Du skal også udfylde en ledighedserklæring på din a-kasses hjemmeside.
Læs mere:
Regler for dagpenge
Dit forløb i jobcentret når du får dagpenge
Er du nyuddannet?
For at få dagpenge skal du melde dig ind i en a-kasse senest to uger efter, du har afsluttet din uddannelse.
Du har ret til dagpenge en måned efter, du har afsluttet din uddannelse. Som nyuddannet får du ikke det fulde dagpengebeløb, men du får såkaldt dimittendsats.
Læs mere:
Dagpengeregler for nyuddannede
Kontanthjælp
Du kan få kontanthjælp, hvis du:
- er fyldt 30 år eller har en uddannelse, og
- ikke kan forsørge dig selv eller din familie, fx fordi du er blevet ledig, syg eller dit samliv med ægtefælle/partner er stoppet
- ikke har andre muligheder for at blive forsørget, fx via formue, dagpenge eller pension
- ikke har formue. Det vil sige penge eller værdier, der let kan omsættes til penge. Vi ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr. for enlige og på 20.000 kr. tilsammen for ægtefæller.
Sådan søger du om kontanthjælp
Du skal melde dig ledig første dag, du er uden job. Hvis du melder dig ledig senere, kan det få betydning for fx udbetaling af din kontanthjælp.
Er du ny på Jobnet, skal du starte med at oprette dig som bruger.
Du skal også møde op i Borgerservice den første hverdag efter, du har meldt dig ledig. Du får en samtale med både job- og ydelsescentret.
Jobcentret hjælper og giver sparring til ledige, der søger job eller uddannelse.
Ydelsescentret udbetaler ydelser til borgere, der er ledige eller sygdomsramte.
Læs mere:
Regler for kontanthjælp og økonomi (30 år eller derover)
Regler for kontanthjælp og økonomi (under 30 år med uddannelse)
Søg uddannelseshjælp, hvis du er under 30 år og ikke har en uddannelse
Dit forløb i jobcentret når du får kontanthjælp
225-timers reglen
225-timers reglen betyder, at du skal have arbejdet minimum 225 timer, når du har modtaget økonomisk hjælp i et år. Det er et krav for, at du fortsat kan modtage fuld kontanthjælp. Hvis du ikke har arbejdet minimum 225 timer, vil du få nedsat kontanthjælp.
Læs mere:
225-timers reglen for ugifte
225-timers reglen for ægtepar
Kontanthjælpsloftet
Når du får kontanthjælp, er der en månedlig grænse for, hvor meget du samlet set kan få i kontanthjælp, særlig støtte til høje boligudgifter og boligstøtte.
Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’. Din kontanthjælp vil ikke blive sat ned, hvis du rammer loftet, men du vil få udbetalt mindre i særlig støtte og boligstøtte.
Gevinst ved arbejde
Rammer du kontanthjælpsloftet, kan få timers arbejde ved siden af din kontanthjælp betyde, at du får mere af din særlige støtte og/eller boligstøtte udbetalt.
Det skyldes, at den løn, du har tjent, bliver trukket fra i din kontanthjælp. Og så er der plads til særlig støtte og boligstøtte uden, at du rammer loftet.
Selv få timers arbejde kan betyde, at du får udbetalt mere i økonomisk hjælp.
Læs mere:
Kontanthjælpsloftet
Sagsbehandlingsfrister i Gentofte Kommune
Uddannelseshjælp
Du kan søge om uddannelseshjælp, hvis du:
- er under 30 år
- ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, fx tømrer, kontorassistent eller social- og sundhedsassistent
- ikke kan forsørge dig selv eller din familie, fx fordi du er blevet ledig, syg eller dit samliv med ægtefælle/partner er stoppet
- ikke har andre muligheder for at blive forsørget, fx via formue eller dagpenge
- ikke har formue. Det vil sige penge eller værdier, der let kan omsættes til penge. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr. for enlige og på 20.000 kr. tilsammen for ægtefæller.
Sådan søger du om uddannelseshjælp
Du skal melde dig ledig første dag, du er uden job. Hvis du melder dig ledig senere, kan det få betydning for fx udbetaling af din uddannelseshjælp.
Er du ny på Jobnet, skal du starte med at oprette dig som bruger.
Du skal også møde op i Ungecenter Gentofte den første hverdag efter, du har meldt dig ledig. Du får en samtale med unge- og ydelsescentret.
Ungecentret hjælper og giver sparring til unge, der søger uddannelse eller job.
Ydelsescentret udbetaler ydelser til borgere, der er ledige eller sygdomsramte.
Find kontaktoplysninger til ungecentret
Læs mere:
Regler for uddannelseshjælp
Dit forløb når du får uddannelseshjælp
225-timers reglen
225-timers reglen betyder, at du skal have arbejdet minimum 225 timer, når du har modtaget økonomisk hjælp i et år. Det er et krav for, at du fortsat kan modtage fuld uddannelseshjælp. Hvis du ikke har arbejdet minimum 225 timer, vil du få nedsat uddannelseshjælp.
Læs mere:
225-timers reglen for ugifte
225-timers reglen for ægtepar
Kontanthjælpsloftet
Når du får uddannelseshjælp, er der en månedlig grænse for, hvor meget du samlet set kan få i uddannelseshjælp, særlig støtte til høje boligudgifter og boligstøtte.
Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’. Din uddannelseshjælp vil ikke blive sat ned, hvis du rammer loftet, men du vil få udbetalt mindre i særlig støtte og boligstøtte.
Gevinst ved arbejde
Rammer du kontanthjælpsloftet, kan få timers arbejde ved siden af din uddannelseshjælp betyde, at du får mere af din særlige støtte og/eller boligstøtte udbetalt.
Det skyldes, at den løn, du har tjent, bliver trukket fra i din uddannelseshjælp. Og så er der plads til særlig støtte og boligstøtte uden, at du rammer loftet.
Selv få timers arbejde kan betyde, at du får udbetalt mere i økonomisk hjælp.
Læs mere:
Kontanthjælpsloftet
Sagsbehandlingsfrister i Gentofte Kommune
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse
Kan du ikke få kontanthjælp, kan du være berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse.
Du kan søge om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse, hvis du:
- har boet kortere tid end 9 ud af de seneste 10 år i Danmark, på Færøerne eller Grønland
- ikke kan forsørge dig selv eller din familie, fx fordi du er blevet ledig, syg eller dit samliv med ægtefælle/partner er stoppet
- ikke har andre muligheder for at blive forsørget, fx via formue eller dagpenge
- ikke har formue. Det vil sige penge eller værdier, der let kan omsættes til penge. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr. for enlige og på 20.000 kr. tilsammen for ægtefæller.
Sådan søger du selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/ overgangsydelse
Du skal melde dig ledig første dag, du er uden job. Hvis du melder dig ledig senere, kan det få betydning for fx udbetaling af din ydelse.
Er du ny på Jobnet, skal du starte med at oprette dig som bruger.
Du skal også møde op i jobcentret den første hverdag efter, du har meldt dig ledig. Du får en samtale med både job- og ydelsescentret.
Jobcentret hjælper og giver sparring til ledige, der søger job eller uddannelse.
Ydelsescentret udbetaler ydelser til borgere, der er ledige eller sygdomsramte.
Søg om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse
Læs mere:
Regler for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse
225-timers reglen
225-timers reglen betyder, at du skal have arbejdet minimum 225 timer, når du har modtaget økonomisk hjælp i et år. Det er et krav for, at du fortsat kan modtage fuld selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse. Hvis du ikke har arbejdet minimum 225 timer, vil du få nedsat selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse.
Læs mere:
225-timers reglen for ugifte
225-timers reglen for ægtepar
Kontanthjælpsloftet
Når du får kontanthjælp, er der en månedlig grænse for, hvor meget du samlet set kan få i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse, særlig støtte til høje boligudgifter og boligstøtte.
Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’. Din selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse vil ikke blive sat ned, hvis du rammer loftet, men du vil få udbetalt mindre i særlig støtte og boligstøtte.
Gevinst ved arbejde
Rammer du kontanthjælpsloftet, kan få timers arbejde ved siden af din selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse betyde, at du får mere af din særlige støtte og/eller boligstøtte udbetalt.
Det skyldes, at den løn, du har tjent, bliver trukket fra i din selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse. Og så er der plads til særlig støtte og boligstøtte uden, at du rammer loftet.
Selv få timers arbejde kan betyde, at du får udbetalt mere i økonomisk hjælp.
Læs mere:
Kontanthjælpsloftet
Sagsbehandlingsfrister i Gentofte Kommune
Sygedagpenge
Du kan søge om sygedagpenge, hvis du ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller hvis du er kommet til skade.
Du kan få sygedagpenge, hvis du opfylder ét af disse krav:
- Du har et arbejde. Før første sygedag har du i de seneste seks måneder arbejdet mindst 240 timer. I fem af månederne har du som minimum arbejdet 40 timer om måneden.
- Hvis du ikke var blevet syg, havde du ret til dagpenge (a-kasse) eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Spørg din a-kasse, hvis du er i tvivl.
- Du har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder, fx sygeplejerske eller elektriker.
- Du er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret af lov. Det kan fx være lærer eller anlægsgartner.
- Du er ansat i fleksjob.
Sådan søger du om sygedagpenge
Sygedagpenge når du er i job
Sygedagpenge når du er ledig
Sygedagpenge som selvstændig
Ledighedsydelse
Når du er godkendt til fleksjob, har du ret til ledighedsydelse, indtil du bliver ansat i fleksjob.
Du kan få ledighedsydelse:
- i perioden fra du bliver godkendt til fleksjob, til du starter i fleksjob
- hvis du bliver ledig fra dit fleksjob
- når du holder ferie og er ledig
- når du holder ferie, er ansat, men endnu ikke har optjent ret til løn under ferie.
Søg om ledighedsydelse
Søg om ledighedsydelse, når du skal holde ferie
Har du fået kontanthjælp, indtil du blev godkendt til fleksjob?
Du vil fortsat få kontanthjælp, indtil du starter i fleksjob.
Læs mere:
Regler for ledighedsydelse
Fleksjob og tilskud til selvstændige
Førtidspension
Førtidspension kan være en mulighed, hvis du på grund af dit helbred eller andre forhold ikke kan have et almindeligt job eller et fleksjob.
Du skal som udgangspunkt:
- være over 40 år
- bo fast i Danmark og være dansk statsborger
- have boet i Danmark i minimum tre år, efter du er fyldt 15 år.
Læs mere:
Viden om førtidspension på borger.dk
Viden om førtidspension på gentofte.dk
Hvis du vil søge om førtidspension, skal du kontakte jobcentret.
Find kontaktoplysninger til jobcentret
Seniorpension
Du kan få seniorpension, hvis du:
- højst har seks år til folkepensionsalder
- højst kan arbejde 15 timer om ugen i det job, du senest har haft
- har arbejdet mindst 27 timer om ugen i 20-25 år. Dog færre timer, hvis du er eller har været ansat i fleksjob.
Beregn din pensionsalder
Søg seniorpension via borger.dk
Læs mere:
Regler for seniorpension
Delpension
Delpension er for dig, der gerne vil gå ned i tid men ikke ønsker at stoppe på arbejdsmarkedet.
Du kan få delpension, hvis du:
- bor og arbejder i Danmark
- er nået alder for delpension
- ikke har og ikke kan få efterlønsbevis
- har fået opgjort din formue af Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark er ansvarlig for delpension.
Find kontaktoplysninger til Udbetaling Danmark
Læs mere og se fx alder for delpension, og hvordan du søger delpension:
Regler for delpension
Hjælp til uforudsete udgifter (enkeltydelse)
Hvis du er i en vanskelig økonomisk situation, kan du søge kommunen om økonomisk tilskud til forskellige udgifter.
Du kan fx søge om hjælp til:
- sygebehandling, medicin, briller eller tandbehandling, der er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet
- midlertidig hjælp til husleje, hvis du risikerer at blive sat ud af din bolig
- flytteudgifter, fx til depositum og transport
- udgifter til samvær med børn, der ikke bor hos dig.
Søg om økonomisk hjælp
Læs om hjælp til uforudsete udgifter
Sagsbehandlingsfrister i Gentofte Kommune
Få hjælp til din ansøgning
Du kan ringe til os på 39 98 68 00. Du kan også møde op i jobcentrets åbningstid. Medbring dit MitID og dokumentation for dine udgifter til fx husleje, varme, el og vand.