Gå til hoved indhold

Bofællesskabet Mosebuen

Mosebuen 5
2820 Gentofte

Telefonnummer

Beskrivelse

Bofællesskabet Mosebuen er et botilbud til borgere med psykiske og lettere fysiske funktionsnedsættelser.
Du skal være i arbejde eller under uddannelse for at bo i Bofællesskabet Mosebuen.

Boligerne
Mosebuen består af fire selvstændige store, lyse lejligheder i ét plan med stue/køkken, soveværelse, entré og badeværelse. Hver lejlighed har en lille have og et udhus. Der hører også et fælleshus og en fælles have til bofællesskabet.

Mosebuen ligger ca. 1 km. fra Vangede station og tæt på indkøbsmuligheder og Klub Droslen.

Støtte og aktiviteter
I Bofællesskabet Mosebuen kan du få støtte til forskellige praktiske gøremål, fx rengøring, indkøb, madlavning, bankbesøg og læsning af post. Du kan også få støtte til sociale aktiviteter og tale med personalet om personlige emner, fx kærester, problemer på arbejdspladsen og sygdom. Støtten tilrettelægges ud fra dine individuelle behov.

I Bofællesskabet Mosebuen er der ikke personale til stede hele døgnet. Der er ikke personale om natten, i weekender og på helligdage. Du kan kontakte personalet på et af vores andre tilbud, når der ikke er personale på Mosebuen.

Åbningstider

Mandag - Fredag: 9.00 - 16.00

Leder

Henning Pedersen