Gå til hoved indhold

Ungepolitik og indsatser for og med unge (ny)

Unge i Gentofte bliver inddraget i alle beslutninger, der handler om deres muligheder og deres hverdag. Det er grundtanken vores ungepolitik og i alle indsatser. (rettes til)
  • Fælles om ungelivet

    I samarbejdet med Sundhedsstyrelsen, Trygfonden og andre kommuner og med afsæt i den islandske model er fokus på at skabe gode rammer for ungeliv, hvor det er nemt at vælge et ungdomsliv uden alkohol, nikotin og andre rusmidler gennem blandt andet at styrke forældre- og voksenrollen omkring unge og skabe positive, rusmiddelfri fællesskaber og inspirerende ungemiljøer. I programfasen er der et særligt fokus på strukturelle tiltag, der fremmer ungeliv uden alkohol, nikotin og andre rusmidler.

    Læs om pilotprojektet Fælles om ungelivet hos Sundhedsstyrelsen
  • Partnerskab med ungdomsuddannelserne

    Siden 2019 har Gentofte Kommune arbejdet sammen med ungdomsuddannelserne i et partnerskab for at fremme unges sundhed og trivsel. Gennem partnerskabet tilbydes en bred række indsatser, herunder trivselsfremmende aktiviteter målrettet eleverne og kompetenceudvikling til lærere, så de bedre kan støtte unge, der er udfordret på deres sundhed og trivsel.

  • Unges aktive medborgerskab

    Indsatsen har til formål at styrke unges demokratiske selvtillid og deltagelse blandt andet gennem den frivillige gruppe Ung Megafon, hvor unge aktivt arbejder for at skabe gode rammer for ungelivet i Gentofte. De unge er inddraget i en bred række projekter og indsatser fx udformning af anbefalinger til §17, stk. 4 udvalget - Sammen om alle unges trivsel samt planlægning af Topmøde for Unges Indflydelse med mere.

    Læs mere om Unges aktive medborgerskab her
  • Forældreindsatsen

    Indsatsen har fokus på at styrke forældre i deres forældrerolle gennem at formidle viden og værktøjer blandt andet gennem podcasten ”Er du helt væk!?”, nyhedsbrevet ”Ungeliv i balance”, faglige saloner og meget mere. Derudover arbejder med sundhedsfremme og forebyggende temaer i direkte samarbejde med forældre til unge blandt andet gennem pilotprojektet Styrket Forældredialog med skolerne og det frivillige ForældreVærk

  • Unges fællesskaber - Brobygning og synlighed

    I EN UNG POLITIK lægges vægt på, at alle unge skal have mulighed for at være en del af rummelige fællesskaber med plads til at blive set, hørt og respekteret. Arbejdet med unges fællesskaber fokuserer på brobygning til og synlighed af unges fællesskaber i deres frie tid i samarbejde med en bred skare af aktører, samt hvordan deltagelse i formaliserede fællesskaber kan bidrage til at fremme unges trivsel.

    Læs mere om unges fællesskaber her
  • Søvnindsatsen

    Søvn er en grundlæggende forudsætning for unges sundhed og trivsel, men mange unge sover alt for lidt. Indsatsen arbejder på både individ-, gruppe- og strukturelt niveau og omfatter formidlings- og adfærdsændrende aktiviteter om søvn for elever og forældre i udskoling og på ungdomsuddannelser. Derudover indeholder indsatsen kompetenceudvikling af en bred gruppe fagpersoner, understøttelse af Søvnfagligt Netværk samt forsøg med senere mødetid i skolen.

    Læs mere om søvnindsatsen og unges søvn
  • Unges seksuelle sundhed

    Seksuel sundhed er en del af unges samlede sundhed og trivsel og handler både om viden, tryghed, grænser og adgang til rådgivning og test. Indsatsen har fokus på at styrke forebyggelse og tidlig opsporing af seksuelt overførte sygdomme, særligt klamydia, som har en høj forekomst blandt unge i Gentofte Kommune. Det sker blandt andet gennem seksualundervisning, tilbud om klamydiahjemmetest fra Sex & Samfund samt pop up-events på ungdomsuddannelserne med formidling, dialog og mulighed for test på stedet ved sundhedskonsulenterne og Checkpoint samt tilbuddet om specialiseret rådgivning om køn, krop og sex til unge, hvor emner som samtykke, grænser, skam, kondombrug og prævention fylder.

  • Datadrevet ungeindsats

    Indsatsens fokus er styrke arbejdet med at fremme unges sundhed og trivsel gennem datadrevet forebyggelse på ungeområdet. Der arbejdes blandt andet med at sikre en systematisk indsamling og anvendelse af data, herunder øget kvalitet i og kompetencer til brug af data til formidling, prioritering og monitorering. Den årlige gennemførsel af Ungeprofilundersøgelsen skaber et datafundament om sundhed og trivsel hos udskolingen, 10. klasse og ungdomsuddannelser.

    Læs mere om Ungeprofilundersøgelsen her

Ungepolitik og indsatser for og med unge