Kommunalbestyrelsen blev i foråret 2024 orienteret om status for samtlige modtagne indberetninger.
Kommunen har i alt modtaget 17 indberetninger, 3 af indberetningerne er realitetsbehandlede mens de resterende 14 faldt uden for whistleblowerlovens anvendelsesområde. De 14 indberetninger blev alle videresendt til rette modtager, alternativt blev whistleblower vejledt i, hvem der var rette modtager.
Årsagerne til videresendelse var eksempelvis, at indberetningen enten vedrørte andre myndigheders kompetenceområder, at emnet ikke faldt ind under whistleblowerlovens anvendelsesområder eller at indberetter var en borger.
Whistleblowerordningen vejleder indberetteren om, at henvendelsen falder udenfor anvendelsesområdet for whistleblowerordningen, og henviser til rette modtager af henvendelsen, fx en anden afdeling i kommunen eller en anden myndighed.
Whistleblowerordningen videresender til rette afdeling i kommunen, hvis indberetningen er anonym eller indberetter er indforstået med, at henvendelsen videresendes.
De 3 realitetsbehandlede indberetninger omhandler, manglende indberetning af magtanvendelser, mulig miljøforurening, af spildevand og påstået overmedicinering af handicappede borgere, ingen af indberetningerne gav anledning til ændringer af nuværende praksis.
En konkret status på indberetningerne kan ses i referatet fra møde i Kommunalbestyrelsen den 29. april 2024.