Hvor
Loppemarkeder kan - efter vurdering - tillades på følgende steder:
- Pladsen foran rådhuset
- Charlottenlund Strandpark, Cirkuspladsen (dog ikke i juni, juli og august)
- Pladsen ved Vangede Bibliotek
- Parkeringsplads på Kirketorvet i Gentofte
- Parkeringsplads ved Gentofte Station
- Ibstrup Torv
Ansøgning
Park og Vej vurderer på baggrund af de indkomne ansøgninger, om du kan komme i betragtning til pladsen. Der kan løbende indsendes ansøgninger om en stadeplads.
Park og Vej lægger i vurderingen vægt på: Størrelsen af loppemarkedet, den øvrige brug af området (om der er plads), tilgængelighed for alle også funktionsnedsatte, varighed og karakter.
Vilkår
Du betaler en markedsleje fastsat på baggrund af bl.a. arealets størrelse og beliggenhed samt lejeperiodens varighed.