Gentofte Kommune har på baggrund af ansøgning og VVM-screening vurderet, at etablering af jordvarmeanlæg med tre dybe boringer kan tillades og at anlægget ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt.
Tilladelsen er meddelt i medfør af § 19 stk. 5 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024 samt bekendtgørelse nr. 240 af 27. februar 2017 om etablering af jordvarmeanlæg.
Afgørelsen om, at anlægget ikke er VVM-pligtigt er truffet efter § 21 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 på baggrund af den indsendte VVM-ansøgning og gennemført screeningen samt efter kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6.
Klagevejledning
Tilladelsen kan påklages efter miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024 om miljøbeskyttelse, mens afgørelse om at anlægget ikke er VVM-pligtigt kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål jf. miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023.
Klagefristen er i begge tilfælde 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse på Gentofte Kommunes hjemmeside og udløber dermed 29. maj 2025.
Din klage skal indgives via Klageportalen.
Læs afgørelserne
Yderligere oplysninger
Ring eller skriv til Natur og Miljø:
Tlf. 39 98 85 75
E-mail: miljo@gentofte.dk