Gå til hoved indhold

Lokalplan 446 for Novo Nordisk Fondens hovedkvarter i Tuborg Syd

Endelig vedtagelse af Lokalplan 446 for Novo Nordisk Fondens hovedkvarter i Tuborg Syd med tilhørende tillæg 12 til Kommuneplan 2021 samt miljøvurdering

Planerne har til formål at skabe et landskabeligt bykvarter, at skabe et område med bynatur og sikre rekreative udearealer og adgang til kysten, at skabe en bebyggelsesstruktur med sammenhæng til den eksisterende by- og infrastruktur, at muliggøre en anvendelse til erhvervsformål med tilhørende faciliteter og sikre et byggeri af høj arkitektonisk kvalitet med fokus på bæredygtige løsninger.

Beslutning

Gentofte Kommunalbestyrelse har den 31. marts 2025 med 14 stemmer (C, B, F og Ø) for og 2 stemmer (A) imod og 3 stemmer (V) undlod at stemme, vedtaget Lokalplan 446, tillæg 12 til Kommuneplan 2021 og sammenfattende miljøredegørelse. 

Der foreligger stemmeforklaringer fra Socialdemokratiet.

I forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen er der foretaget ændringer i forhold til det offentliggjorte lokalplanforslag.

Der fastlægges lavere bygningshøjde for en del af den muliggjorte bebyggelse, den eksisterende badebrygge skal bevares, den muliggjorte beplantning reduceres i omfang, varelevering og renovation må ikke foretages i tidsrummet 22-07 og parkeringsnormen sættes til 1 parkeringsplads pr. 75 m² etageareal. 

 

 

Klagevejledning

Læs om klagevejledning i forhold til planloven og miljøvurderingsloven

Retsvirkninger

Lokalplanen har retlig gyldighed fra den 3. april 2025.

Læs om lokalplanens retsvirkninger