Gentofte Kommune holder 27. august 2026 borgermøde om det tidligere Danmarks Akvarium.
Gentofte Kommune har modtaget en ansøgning fra Fournais Holding a/s vedrørende ejendommen Jægersborg Alle 1E, det tidligere Danmarks Akvarium.
Ejeren ønsker at indrette restaurant, kulturelle formål og spa/kurbad på stedet. På grund af bygningens tilstand, har ejeren søgt om lov til at nedrive akvariebygningen.
NB: Beskrivelsen af projektet er ændret den 18. august 2026
Proces
På baggrund af det konkrete projekt har Byplanudvalget den 12. januar 2026 vedtaget at igangsætte en planproces, og at der i den forbindelse afholdes et indledende borgermøde.
På mødet vil projektet blive præsenteret af bygherren og dennes rådgiver.
Hvis projektet skal realiseres, skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen og en lokalplan, som skal i offentlig høring.
I planprocessen vil Gentofte Kommune undersøge, om projektet kan realiseres inden for de rammer for områdets anvendelse, der er fastsat på overordnet niveau – herunder den statslige planlægning og arealfredningen af Charlottenlund Slotshave.
En realisering forudsætter derudover en tilladelse fra Fredningsnævnet for København, da ejendommen er omfattet af en arealfredning, samt tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til parkeringskælder på deres ejendom.
Praktiske oplysninger
Borgermødet afholdes på Gentofte Rådhus torsdag den 27. august 2026 kl. 19.00.
For fysisk deltagelse i borgermødet bedes du tilmelde dig her
Hvis du gerne vil deltage, men ikke har adgang til internettet, kan du ringe til Arkitekt Jonas Bromand Fuch på telefon 3071 0219
Digital deltagelse
Du kan deltage på borgermødet digitalt via vores Facebookside. Mødet transmitteres live på sidens væg.
Deltag i borgermødet via Gentofte Kommunes Facebookside
Kontaktperson
Arkitekt Jonas Bromand Fuch, mail jbf@gentofte.dk – Telefon: 3071 0219.