Gå til hoved indhold

Forslag til Lokalplan 451 for et område syd for Dyssegårdsvej

Forslaget er i offentlig høring fra den 18. december 2025 til og med den 19. februar 2026.

Formålet med lokalplanforslaget er at fastholde området som et attraktivt villaområde for helårsbeboelse, herunder at sikre bevaringsværdige træer og bygninger i området.

Beslutning

Gentofte Kommunalbestyrelse har den 15. december 2025 enstemmigt, vedtaget at udsende forslag til Lokalplan 451 i offentlig høring. 

Borgermøde 

Der holdes borgermøde på Gentofte Rådhus tirsdag den 3. februar 2026 kl. 18.30, hvor planforslaget vil blive præsenteret.

Der er også mulighed for digital deltagelse i borgermødet – se afsnittet ”Digital deltagelse”.

Tilmelding til borgermødet

For fysisk deltagelse i borgermødet på rådhuset kræves tilmelding.

Tilmelding til fysisk borgermøde skal foretages her   

Digital deltagelse

Du kan deltage på borgermødet digitalt via vores Facebookside. Mødet transmitteres live på sidens væg.

Digital deltagelse i borgermødet via Facebook  

Høringsfrist den 19. februar 2026

Har du bemærkninger til forslaget kan de indsendes via linket ”Indsend dine bemærkninger her”, som du finder i højre side i den digitale plan.

Se indkomne kommentarer til forslag til Lokalplan 451

Miljøvurdering

Der er gennemført en screening, og det er vurderet, at forslaget ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor truffet en afgørelse i henhold til § 10 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), om at der ikke udarbejdes en miljørapport. Lokalplanen har karakter af bevarende lokalplan. Området består af et eksisterende og udbygget villaområde med meget begrænsede muligheder for etablering af yderligere bebyggelse.

Beslutningen om ikke at udarbejde miljørapport kan påklages.

Se klagevejledning i forhold til miljøvurderingsloven

Midlertidige retsvirkninger

Den midlertidige retsvirkning gælder fra den 18. december 2025, og indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højest indtil den 17. december 2026.

Læs om de midlertidige retsvirkninger

Kontaktperson

Mette Melcher – Telefon: 3071 0265.