Forslaget samt ledsagende miljørapport er i offentlig høring fra den 27. februar 2025 til og med den 1. maj 2025.
Formålet med lokalplanforslaget er at opføre en sportshal med 4 padelbaner og 18 tilhørende parkeringspladser på grunden, hvor Ordrup Byggecenter i mange år har ligget.
Projektet forudsætter vedtagelse af en lokalplan med tilhørende miljørapport.
Beslutning
Gentofte Kommunalbestyrelse har den 24. februar 2025 med 15 stemmer (C, V og B) for og 4 stemmer (A, F og Ø) imod, vedtaget at udsende forslag til Lokalplan 449 - Sportshal på Broholms Alle 7 A i offentlig høring.
Mindretalsudtalelser
Helene Brochmann (F) og Frederik Dehlholm (Ø) stemte imod indstillingen, idet: ”placeringen har meget uhensigtsmæssige adgangsforhold og et villakvarter i det hele taget ikke er velegnet til et padelanlæg, der kan medføre øget biltrafik i området. SF og Ø er desuden imod nedlæggelse af boliger og mener, at etableringen af idrætsfaciliteter generelt skal ske efter en samlet plan for hele kommunen”.
Borgermøde
Der holdes borgermøde på Gentofte Rådhus, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, onsdag den 2. april 2025 kl. 19.00, hvor planforslaget vil blive præsenteret.
Der er også mulighed for digital deltagelse i borgermødet – se afsnittet ”Digital deltagelse”.
Tilmelding til borgermødet
For fysisk deltagelse i borgermødet på rådhuset kræves tilmelding.
Tilmelding til fysisk borgermøde skal foretages her
Digital deltagelse
Du kan deltage på borgermødet digitalt via vores Facebookside. Mødet transmitteres live på sidens væg.
Deltag via Gentofte Kommunes Facebookside
Høringsfrist den 1. maj 2025
Har du bemærkninger til forslaget kan de indsendes via linket ”Indsend dine bemærkninger her”, som du finder i højre side i den digitale plan.
Se indkomne kommentarer til lokalplanforslaget.
Miljøvurdering
Der er gennemført en screening, og det er vurderet, at forslaget kan forventes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er i henhold til § 8 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) udarbejdet en miljørapport, som er i offentlig høring sammen med tillægget.
Miljørapporten kan ses i den digitale lokalplan.
Midlertidige retsvirkninger
Den midlertidige retsvirkning gælder fra den 25. februar 2025, og indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst til og med den 24. februar 2026.
Læs om de midlertidige retsvirkninger
Kontaktpersoner
Arkitekt David Kreutzer - Telefon 39 98 31 03