Baggrund
Det fremgår af Kommissorium for opgaveudvalg for fremtidens velfærdsløsninger for ældre, at hjemmet skal være udgangspunktet for det gode og værdige ældreliv. Det betyder bl.a., at Gentofte Kommune skal tilbyde flere borgere rehabilitering, behandling og pleje i eller tæt på eget hjem, når det giver mening for borgeren, og når det er fagligt relevant. Rehabilitering, pleje og behandling i eller tæt på eget hjem kan give mere fleksibilitet i tilbud, øge de ældres oplevelse af selvstændighed og livskvalitet samt understøtter de ældre til at blive i eget hjem længst muligt.
Målepunkter
Forebyggelse og Sundhedsfremme:
Flere seniorer (+60-årige) skal være med i et fællesskab. Medlemstallet for folkeoplysende foreninger skal være steget med 10 pct. blandt de +60-årige senest i 2029.
Der er indgået mindst tre partnerskaber mellem Gentofte Kommune og civilsamfundsaktører med fokus på at styrke borgernes sundhed og trivsel senest i 2029.