Baggrund
Klima-, miljø- og teknikområdet er helt centralt, når det kommer til at opretholde samfundets basale funktioner i tilfælde af kriser. KMT leverer selv centrale ydelser inden for mobilitet, affald, kirkegårde og meget andet. KMT spiller også en aktiv rolle i at opretholde forsyningssikkerheden i samarbejde med relevante parter, primært kommunalt ejede forsyningsselskaber (inden for vand, spildevand, affald, fjernvarme mv.) samt med både offentlige og private aktører (strømforsyning, kommunikation mv.). Og endelig er KMT også aktør ift. at understøtte beredskabet ved forskellige kriser, herunder stormflod, skybrud, terror og lignende og kan understøtte beredskabet inden for andre sektorer, så som ældre og sundhed.
Målepunkt 4.A
KMT’s kernedrift og basale forsyningsydelser forberedes i størst muligt omfang til at fungere i 72 timer ved strømafbrydelse.
Målepunkt 4.B
Der er etableret et samarbejde med civilsamfundet som støtte til det kommunale beredskab. Der arbejdes på tværs af Gentofte Kommune og på tværs af hele samfundet mod totalberedskab