Gå til hoved indhold

New European Bauhaus

Vi skal gøre den grønne omstilling attraktiv. I New European Bauhaus forenes den grønne omstilling med kunst, arkitektur, æstetik, dialog og inklusion. Hvordan kan det realiseres i Gentofte Kommune?

Om opgaveudvalget

New European Bauhaus er en fælles europæisk vision for grøn omstilling. Hovedtanken er, at Europa kun når i mål med den grønne omstilling, hvis der er folkelig opbakning til det. Dette vil kun ske, hvis det lykkes at gøre den grønne omstilling attraktiv og forankre den lokalt.

Metoden til at gøre den grønne omstilling attraktiv er at samtænke de tre bærende perspektiver i New European Bauhaus; Grøn omstilling, Arkitektur & Æstetik samt Dialog & inklusion. Tre perspektiver, som er i tråd med allerede fremtrædende politiske mærkesager i Gentofte Kommune.

Et opgaveudvalg med udgangspunkt i New European Bauhaus skal udforske, hvordan Gentofte Kommune sammen med borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger kan gøre Bauhaus-visionen konkret. Udvalgets opgavefelt er først og fremmest kommunens fysiske planlægning bredt forstået samt projekter, som forandrer kommunens fysik.

Opgaveudvalget skal udarbejde nogle konkrete principper for New European Bauhaus i Gentofte Kommune. Principper, som kan fungere som pejlemærker, der fremover kan integreres i planer og politikker og inddrages i fysiske projekter og borgerrettede processer. I forbindelse med opgaveudvalgets afrapportering til Kommunalbestyrelsen kan det perspektiveres, om de indhentede erfaringer og afdækkede potentialer eventuelt kan inspirere på andre politikområder.

De konkrete opgaver, som opgaveudvalget skal løse, kan du læse mere om i kommissoriet for opgaveudvalget New European Bauhaus i Gentofte. Du finder det længere nede på siden.

Vil du vide mere?

Spørgsmål og svar