Opgaveudvalget skal komme med anbefalinger til, hvordan unge mennesker kan vejledes om uddannelse på en måde, så de får et oplyst grundlag for at træffe et selvstændigt valg.
Opgaveudvalget skal også udvikle ideer til, hvordan Gentofte Kommunes målsætning om, at 5 pct. af en ungdomsårgang søger erhvervsuddannelse, kan nås.
En stor og vigtig del af uddannelsesvejledningen foregår uformelt i hjemmet. Forældre præger i høj grad deres børns forståelse og valg af uddannelse – enten direkte eller indirekte. Derfor skal opgaveudvalget også komme med anbefalinger til, hvordan forældre kan inddrages som supplement til eksisterende vejledningsaktiviteter.
De konkrete opgaver, som opgaveudvalget skal løse, kan du læse mere om i kommissoriet for opgaveudvalget Uddannelsesvejledning – unges frie uddannelsesvalg. Du finder det længere nede på siden.