Gå til hoved indhold

Bæredygtigt forbrug

Skal vi lykkes med at løse klimakrisen og passe på vores miljø, er det vigtigt, at vi sammen ser på: Hvordan kan det gode, bæredygtige hverdagsliv se ud? Og hvordan kommer vi fra tanke til handling?

Om opgaveudvalget

I Gentofte mærker vi allerede konsekvenserne af klimaforandringerne med stigende vandstand og oversvømmede kældre, og der er bred enighed om, at klimakrisen kalder på handling. Rigtig mange af os vil gerne tage mere bæredygtige valg, men allermest vil vi tage valg, der giver os det liv, vi drømmer om. Derfor skal det være attraktivt at forbruge bæredygtigt. Ikke for de få, men for de mange.

Opgaveudvalget Bæredygtigt forbrug står på et solidt fundament af viden om, hvad det vil sige at forbruge bæredygtigt. Men hvordan kommer vi fra tanke til handling? Hvad skal der til for at borgere, virksomheder og foreninger i Gentofte ændrer vaner, og hvad kan understøtte den proces?

Opgaveudvalget skal beskæftige sig med, hvilke kulturelle og strukturelle greb, der lokalt kan understøtte borgere, foreninger og erhvervsliv i en adfærd, der fører til et bæredygtigt forbrug. Desuden skal opgaveudvalget udforske, hvordan det gode, bæredygtige hverdagsliv i Gentofte ser ud.

Der er nu fundet deltagere til opgaveudvalget, som skal gøre det nemmere og mere attraktivt at forbruge bæredygtigt som borger, erhvervsdrivende og forening i Gentofte Kommune og undersøge, hvilke lokale sociale, strukturelle og kulturelle barrierer, der står i vejen for mere bæredygtig adfærd.

Arbejdet i opgaveudvalget vil tage afsæt i den brede viden, som allerede eksisterer - bl.a. fra Klimaborgersamlingens anbefalinger og Klimaplan 2050.

De konkrete opgaver, som opgaveudvalget skal løse, kan du læse mere om i kommissoriet for opgaveudvalget Bæredygtigt forbrug. Du finder det længere nede på siden.

Spørgsmål og svar

Vil du vide mere?