Kystbeskyttelse i Gentofte Kommune

Kystbeskyttelse dækker over foranstaltninger, som beskytter mod erosion eller oversvømmelse fra havet, fjorde eller lign. Det kan ske ved kystfodring, hvor der løbende udlægges sand eller ral på kysten, ved skråningsbeskyttelse, høfder, bølgebrydere, diger eller højvandsmure. Hvilken metode, man vælger, afhænger bl.a. af, om kystbeskyttelsen skal forebygge erosion, oversvømmelse eller begge dele.

I Gentofte fungerer kystbeskyttelsen primært som et forsvar mod oversvømmelse og er overvejende etableret som hård kystbeskyttelse, såkaldte passive anlæg, i form af kystmure. Hvis de er konstrueret og funderet korrekt, udgør de hårde kystmure en effektiv og sikker beskyttelse mod oversvømmelse. 

Det er dit ansvar at tilse og udbedre eventuelle skader på din kystmur. Det er også dit ansvar løbende at forhøje din kystmur i takt med de havvandsstigninger, som den globale opvarmning fører med sig. Ejer du en grund ud til kysten, har du nemlig selv ansvaret for at beskytte din ejendom mod havets påvirkninger.

Du skal være opmærksom på, at bølgeslag og bølgeoverskyl udøver slid på murene og kan føre til gradvis underminering. Det kan give skader på konstruktionen og i værste fald føre til sammenbrud under en stormflod.

Stormen Bodil skabte i december 2013 store oversvømmelser flere steder langs kysten i Gentofte. I august 2014 blev det derfor politisk besluttet i kommunen, at kysten skulle sikres mod fremtidige stormfloder svarende til Bodil-niveau. Stormen Bodil svarede dengang til en 200-årshændelse. 

Gentofte kommunes målsætning om at kyststrækningen til enhver tid skal være sikret mod en 200-årshændelse, betyder, at kystbeskyttelsen – både den offentlige og den private – løbende skal forhøjes i takt med havvandsstigningerne. 

For at sikre dette tages der i forvaltningen udgangspunkt i følgende to principper:

1. Vi højvandssikrer til et niveau, som svarer til en 200-årshændelse inklusiv et bølgetillæg, som afhænger af de lokale forhold. 
2. For at komme havvandsstigningerne i forkøbet skal forvaltningen i god tid opstarte en dialog med de kystgrundejere, der har en beskyttelse, som indenfor 5 år vil ligge under vandstandshøjden ved en 200-års hændelse. Dvs. at kommunen eksempelvis i 2025 kontakter de kystgrundejere, som senest i 2030 skal have forhøjet deres højvandsmur. 

Hvor meget du præcist skal hæve din kystbeskyttelse, og hvor ofte, afhænger af flere faktorer, og vil i sidste ende altid bero på en konkret besigtigelse og vurdering. Fx kan lokale forhold spille ind på betydning af bølgepåvirkningen, ligesom murens tilstand og fundering er afgørende for, om og hvordan den kan forhøjes.

Med klimaforandringerne følger stigende havvandsstand og dermed øget risiko for stormflod. 

En stormflod, der i dag statistisk set oversvømmer et område hvert 20. år, kan i slutningen af århundredet risikere at oversvømme det samme område hvert eller hvert andet år. En 20-årshændelse vil med andre ord nå et langt højere punkt i terrænet i fremtiden pga. det hævede havvandsniveau.

Tilsvarende vil vandstandshøjden under en 200-årshændelse i fremtiden være højere end i 2013, fordi havets vandspejl i mellemtiden er steget. En 200-årshændelse i 2050 vil således have en vandstandshøjde på 190 cm, og i 2100 en vandstandshøjde på 234 cm. Til sammenligning nåede Bodilstormen op i en vandstandshøjde på 168 cm. 

Risikoen for oversvømmelse i forbindelse med en stormflod er ikke kun afhængig af vandstanden, men også af størrelsen på bølgerne. Alene overskyllet fra bølgerne kan have voldsom effekt og bl.a. medvirke til at underminere kystmuren. Højden på muren udregnes derfor med et såkaldt bølgetillæg. 

Konstruktionen af kystbeskyttelsen har stor betydning for, hvor meget ’kraft’ det er muligt at tage ud af bølgerne og dermed hvilket bølgetillæg, det er nødvendigt at arbejde med. Et strandareal foran kystmuren, stensætninger eller andre bølgebrydende foranstaltning vil fx kunne reducere størrelsen på bølgerne.

Havvandsstigninger sker ikke lineært over tid, men følger en eksponentiel udvikling. Det betyder, at hastigheden hvormed havvandet stiger, vil accelerere.  Allerede fra midten af dette århundrede begynder denne stigning at tage fart. Foreløbig vurderer vi i kommunen, at den nuværende strategi med løbende forhøjelse af de laveste mure er farbar indtil år ca. 2040. Herefter kan der være behov for at tænke i nye baner med henblik på en mere helhedsorienteret kystbeskyttelse. 

I kommunen har vi i 2023 igangsat en række indledende undersøgelser af behov og muligheder for en fremtidig beskyttelse af kyststrækningen. Borgere og andre interessenter vil på sigt blive inddraget i den fremadrettede planlægning.

Ifølge kystbeskyttelsesloven har du som grundejer selv ansvar for at beskytte din ejendom mod oversvømmelse og erosion fra havet. Tilsvarende er det kommunens ansvar at sikre de kommunale offentlige arealer. 

Hvis en mangelfuld kystsikring hos en grundejer vurderes at udgøre en risiko for andre grundejere i tilfælde af stormflod, kan kommunen opstarte et kommunalt fællesprojekt om at få etableret den nødvendige sikring. I et kommunalt fællesprojekt er kommunen procesansvarlig og beslutter bl.a. hvilken kystbeskyttelse der skal udføres, samt fordeler udgifterne til projektet mellem de grundejere, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved kystbeskyttelsen.

Gentofte Kommune overtog i 2018 myndighedsrollen fra Kystdirektoratet, og ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse skal derfor behandles af kommunen.
 
Der skal ansøges om tilladelse i følgende situationer: 

• Ved etablering af ny kystbeskyttelse.
• Ved udvidelse af eksisterende kystbeskyttelse.
• Ved genoprettelse af eksisterende kystbeskyttelse som pga. manglende vedligeholdelse ikke længere har en kystbeskyttende funktion.
• Ved renovering af eksisterende kystbeskyttelse, hvis anlæg ændres med hensyn til opbygning, materialevalg eller dimensionering.

Løbende vedligeholdelse af eksisterende, lovlig kystbeskyttelse, hvor hverken opbygning, materialer eller dimensioner ændres, forudsætter ikke en tilladelse. Hvis et lovligt kystbeskyttelsesanlæg ikke vedligeholdes, og kystbeskyttelsen dermed mister sin virkning over tid, vil tilladelsen bortfalde og der skal søges en ny tilladelse.

I 1988 blev det med kystbeskyttelsesloven lovpligtigt at indhente tilladelse til etablering af kystbeskyttelsesanlæg. Et kystbeskyttelsesanlæg etableret før 1988 anses som et lovligt anlæg, selvom grundejer ikke har en skriftlig tilladelse. 

En tilladelse til kystbeskyttelse forpligter ejeren til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.

Når du søger kommunen om tilladelse til et kystbeskyttelsesprojekt, kan det ske på flere måder:

1. Projektet drives af grundejer selv:
   Grundejer styrer selv projektet eller hyrer en rådgiver til at bistå med dette. Der indsendes en ansøgning om tilladelse til etablering af kystbeskyttelse.
2. Projektet drives af en grundejerkreds:
   Hvis en grundejerkreds er enige om et projekt, sikringsniveau, udformning og dets betaling, styrer grundejerkredsen selv sit projekt, eller hyrer en rådgiver til at bistå med dette. Grundejerkredsen laver én fælles ansøgning om tilladelse til etablering af kystbeskyttelse. 
3. Der søges om opstart af et kommunalt fællesprojekt:
   Hvis der er behov for kystbeskyttelse, men der ikke er enighed om et projekt blandt grundejerne, kan kommunen, enten på opfordring fra grundejere eller på eget initiativ, igangsætte et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelseslovens § 1 a.

I et kommunalt fællesprojekt er kommunen procesansvarlig. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør om projektet skal fremmes eller ej, dvs. om den egentlige projektudarbejdelse og ansøgningsproces skal igangsættes. Kommunen beslutter bl.a., hvilken kystbeskyttelse der skal udføres, hvordan projektet finansieres samt træffer afgørelse om bidragsfordelingen. Med bidragsfordelingen vil kommunalbestyrelsen fordele udgifterne til projektet mellem de grundejere, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved kystbeskyttelsen.

Den nuværende kystbeskyttelse i kommunen betyder, at der typisk søges som grundejer eller som grundejerkreds.