Unges fællesskaber
Der er plads til dig
Gentofte er rig på ungefællesskaber, hvor du kan være lige præcis den, du er. Alle er velkomne - du behøver ikke være musiker, billedkunstner eller projektmager for at være med. Det handler først og fremmest om fællesskab.
Ung i Byens Hus
Ung i Byens Hus er et ungekulturhus, hvor du kan blive en del af fællesskaber omkring kultur, kunst og klima. Her skaber unge aktiviteter, projekter og arrangementer for og med andre unge.
Gentofte Ungdomsklub
Gentofte Ungdomsklub er et gratis tilbud for alle unge i Gentofte kommune fra 13-18 år, som har lyst til at hænge ud og være en del af et ungt fællesskab. Klubben er de unges frie plads til at dyrke og udvide gode fællesskaber, med et professionelt personale, til at guide dem til gode og sunde beslutninger. De unge er selv med til at arrangere aktiviteter og ture ud af huset, derfor er der rig mulighed for at byde ind med ønsker og ideer.
Klubbens faciliteter og aktiviteter: Bordfodbold, bordtennis, sportshal, poolbord, gamerrum, brætspil, hobbyværksted, madlavning og fællesspisning.
Som noget nyt er der startet et fodboldhold op, for at styrke fællesskabet og samhørighed hos drengene. De vil komme til kampe i nogle weekender.
Der er også en pigegruppe som vil lave forskellige aktiviteter for specielt pigerne, såsom: negle, makeup, hår, kreaværksted, shoppetur, lasergames, overnatning kun for piger i efterårsferien (CampWauw), og girltalk (samtalekort med forskellige relevante teenageemner).
Andre ture for alle: Bakketur, Paintball, Skøjtehal, Go Cart,Escape Room, LAN-Party
Åbningstiderne er mandag, onsdag og fredag fra kl. 17.30-21.
Adresse: Bomporten 1, 2820 Gentofte.
Telefon: 91176669
Kulturskolerne
På Kulturskolerne kan du gå til drama, musik, billedkunst og på forfatterskole sammen med andre, der deler dine interesser.
Musikbunkeren
Musikbunkeren er øvelokaler, lydstudie, workshops og fællesskaber omkring musik.
Gentofte Ungdomsskole
På Gentofte Ungdomsskole kan du finde fællesskaber om kreativitet, bevægelse, madlavning, faglige boost og meget mere. Det er for dig, som enten bor eller går i skole i Gentofte Kommune.
Læs mere om Ungdomsskolen, og tilmeld dig på gentofteung.dk
Gentofte Bibliotekerne
I bibliotekerne kan du finde fællesskaber, både klubber eller grupper og det helt store fællesskab omkring litteratur og viden. Er der noget, du savner, så tag fat i dit nærmeste bibliotek.
Ungepuljen
Få tilskud til at skabe det projekt, du drømmer om.