Refusion til arbejdsgivere
Få refunderet sygedagpenge eller løn til medarbejder
Har I en syg medarbejder, og søger I om at få refunderet sygedagpenge eller løn?
I de første 30 dage skal I som udgangspunkt selv dække alle udgifter til sygedagpenge eller løn. Den såkaldte arbejdsgiverperiode.
Efter 30 dage kan I få refusion, for de sygedagpenge eller den løn I udbetaler, når jeres medarbejder er syg.
Når I udbetaler løn, får I refunderet et beløb, der svarer til de sygedagpenge, medarbejderen ville have haft ret til fra kommunen. I skal altså selv dække forskellen mellem medarbejderens løn og sygedagpengene. Det er medarbejderens bopælskommune, der udbetaler refusion.
Læs om satser og regler for sygedagpenge
For at få refusion er det et krav, at jeres medarbejder:
- har været ansat hos jer de seneste 8 uger før sygdomsfravær
- i perioden har arbejdet hos jer i mindst 74 timer.
- er ansat hos jer den dag, vedkommende bliver syg.
Indberet sygefravær og søg om refusion via virk.dk
Husk, at I skal indberette sygefravær senest 5 uger efter første sygefraværsdag. Gør I det senere, kan I kun få refusion fra det tidspunktet, hvor I har søgt om refusion.
Få refunderet sygedagpenge fra første fraværsdag med en § 56-aftale
Er jeres medarbejder fx kronisk syg, har en langvarig sygdom, skal indlægges eller til genoptræning? Så kan en §56-aftale være en hjælp.
Med en §56-aftale får I refunderet udgifterne til sygedagpenge allerede fra første fraværsdag. Aftalen gælder først, når jobcentret har godkendt aftalen.
Søg om en §56-aftale
Husk, at I skal indberette sygefravær senest 5 uger efter første sygefraværsdag. Gør I det senere, kan I kun få refusion fra det tidspunktet, hvor I har søgt om refusion.
Søg om refusion af sygedagpenge
Læs om §56-aftale på sundhed.dk
Få refunderet barselsdagpenge
Har I en medarbejder, der skal på barsel? I kan I få refunderet barselsdagpenge, hvis jeres medarbejder får hel eller delvis løn under barsel.
For at få refunderet barselsdagpenge skal jeres medarbejder opfylde en række krav.
Læs om betingelser for barselsdagpenge
Søg om barselsdagpenge
Læs om regler for barsel
Kontakt Udbetaling Danmark for mere information.
Find kontaktoplysninger til Udbetaling Danmark
Tilskud til løntilskudsmedarbejder
Når I har ansat en medarbejder i job med løntilskud, så betaler I fuld løn til medarbejderen. Kommunen udbetaler et fast tilskud pr. time til jeres medarbejders løn.
Vær opmærksom på, at det tilskud, I får, ikke kan være på mere end 50 pct. af lønnen (beregnes ud fra en periode på et år).
I søger om refusion via direkte link under jeres ansøgning i Vitas eller via NemRefusion.
Søg om tilskud via NemRefusion
Kontakt Ydelsescenter Gentofte for mere information om løntilskud.
Find kontaktoplysninger til ydelsescentret
Tilskud til voksenlærling/voksenelev
Når I ansætter en voksenlærling/elev, kan I søge om tilskud.
I betaler løn til jeres voksenlærling/elev. Lønnen skal svare til mindstelønnen for ufaglærte inden for faget.
I kan i praktikperioden få tilskud fra jeres lokale jobcenter. Tilskuddet er enten 30 kr. eller 45 kr. i timen. Tilskuddets størrelse kommer fx an på, om jeres nye voksenlærling/elev er faglært, ufaglært eller er ledig. I kan få tilskud i op til 4 år, hvis personen er ledig. I kan få tilskud i op til to år, hvis personen kommer fra et job.
Få mere viden:
Voksenlærlingeordningen på star.dk
Voksenlærlingeordningen på gentofte.dk
Kontakt jobcentret for mere information.
Find kontaktoplysninger til jobcentret
Når jeres voksenlærling/elever er startet, skal I inden for 1 måned søge om tilskud.
Søg om tilskud til voksenlærling/elev
Har I spørgsmål om tilskud til voksenlærlinge, så kontakt Ydelsescenter Gentofte.
Find kontaktoplysninger til ydelsescentret
Jobrotationsydelse
I kan få tilskud til at ansætte en vikar, når jeres medarbejder skal på lønnet efteruddannelse.
I kan ansætte en vikar i minimum 10 timer om ugen i op til 6 måneder. I kan få tilskud til ansættelsen. Den såkaldte jobrotationsydelse.
Husk at søge om jobrotationsydelse inden jobrotationsforløbet starter. Søger I senere, kan I kun få jobrotationsydelse fra det tidspunkt, I har søgt.
Udfyld ansøgningsskema til jobrotationsydelse.
Find ansøgningsskema til jobrotationsydelse
Når I har udfyldt skemaet, skal I sende til Gentofte Kommunes ydelsescenter via Digital Post. Hav MitID klar og skriv ”Ydelsescenter” i emnefeltet:
Send Digital Post til Gentofte Kommune
Kontakt ydelsescentret for mere information.
Find kontaktoplysninger til ydelsescentret