Børneudvalget

Baggrund og formål

I Gentofte Kommunes vision for børneområdet ”Tryghed, Leg og Læring – Børn forandrer verden” hedder det blandet andet, at ”forældre og professionelle har de højeste ambitioner for udviklingen af barnets potentialer, og skaber de bedste betingelser for børnene”. Børns trivsel og læring i de første leveår er afgørende for både det gode børneliv og børns muligheder i livet på sigt. Derfor vil vi med udgangspunkt i Gentofte Kommunes vision og den styrkede læreplan fortsat øge kvaliteten i dagtilbuddene. Data fra tilsynene viser, at der på to af syv temaer vurderes et behov for forbedring; pædagogisk organisering og børnenes kompetencer. Fra forskning ved vi også, at sprogudvikling er afgørende for børns trivsel, udvikling og dannelse.

Målepunkter

1. Daginstitutionernes gennemsnitlige score på temaet pædagogisk organisering stiger fra 2,4 (i 2021) til 3,0 på tilsynskonceptets 4-trins skala.
   
   
2. At det pædagogiske personale understøtter børnenes læringsmiljøer, deres sproglige udvikling, og at der arbejdes systematisk med Play and Learn, samt at medarbejderne understøtter børnenes motoriske udvikling. Målet er at løfte daginstitutionernes gennemsnitlige score på temaet børnenes sproglige og motoriske udbytte fra 2,6 (i 2021) til
   3,0 på tilsynskonceptets 4-trins skala.
   
   
3. At flere børn udvikler gode talesproglige færdigheder. Målet er, at max. 8 % af alle treårige og max. 10 % af alle femårige har brug for en særlig eller fokuseret sprogindsats. I 2021 var det 8 % af alle treårige og 13 % af alle femårige, der havde brug for dette.

Baggrund og formål

Høj kvalitet i dagtilbud kræver uddannede medarbejdere, da det forskningsmæssigt er en af de faktorer med størst betydning for kvaliteten. Et andet centralt kvalitetsparameter er kendt og stabilt personale. Der er på dagtilbudsområdet rekrutteringsudfordringer – særligt ift. til pædagoger. Udfordringen vil vokse yderligere i de kommende år. Antallet af pædagogstuderende falder, antallet af børn i Danmark stiger, mange pædagoger forlader branchen og normeringerne forbedres. Via en merituddannelse kan et antal af allerede ansatte medarbejdere, der ikke har en pædagogfaglig uddannelse, uddannes til pædagoger sideløbende med deres arbejde. For nogle pædagogmedhjælpere vil vejen til en meritpædagoguddannelse gå via en uddannelse som pædagogisk assistent, ligesom det for nogle institutioner kan være et mål i sig selv at øge andelen af pædagogiske assistenter.

Målepunkter

1. At opnå en uddannelsesdækning på 78%. I 2021 var uddannelsesdækningen 68% fordelt på 63% pædagoger og 5% pædagogiske assistenter.
   
   
2. Antallet af pædagogmedhjælpere, der tager en merituddannelse, som pædagogisk assistent eller pædagog øges, så der løbende uddannes internt. I 2021 var der 7 pædagogmedhjælpere, der påbegyndte en meritpædagoguddannelse og ingen der påbegyndte en merit-pædagogisk assistent uddannelse. Målet er at min. 10 pædagogmedhjælpere hvert år påbegynder en merituddannelse.
3. Antallet af medarbejdere med en uddannelse indenfor motorik, sprog og social inklusion som minimum fastholdes og ift. sprog og social inklusion øges med 25 medarbejdere. Der er i 2021 173 medarbejdere med inklusionsuddannelse, 167 medarbejdere med sproguddannelse og 107 medarbejdere med motorikuddannelse.
   
   
4. Daginstitutionerne har senest ved udgangen af 2025 alle gennemgået et kompetenceudviklingsforløb om rekruttering

Baggrund og formål

Den fysiske kapacitet på dagtilbudsområdet er langt højere end børnetallet og den forventede udvikling i børnetallet tilskriver. Det betyder kort sagt, at de bygningsrelaterede udgifter pr. barn er højere end det ville være tilfældet, såfremt der var en større overensstemmelse mellem fysisk kapacitet og børnetal.

Der er i dag en maksimal fysisk kapacitet på dagtilbudsområdet til ca. 4.300 børn, og pr. 1. juni 2022 forventes der ca. 3.900 indskrevne børn. Antallet af børn i alderen 0-5 år er i perioden fra 2012 til 2022 faldet med knap 850 børn i Gentofte Kommune. Baseret på en prognose udarbejdet i 2022 vurderes det, at det største fald er overstået, men at der vil være et fald på yderligere ca. 230 børn i alderen 0-5 år frem mod 2027. I dag holdes den udbudte kapacitet på en række matrikler nede for at opnå en vis stabilitet.

Den ledige kapacitet giver en række udfordringer, da de mange ledige pladser resulterer i et svingende antal indskrevne børn. Da budgettildelingsmodellen bygger på princippet om, at pengene følger barnet, giver situationen usikkerhed for den enkelte institution og ofte tillige et uhensigtsmæssigt antal indskrevne børn. Hertil kommer, at den ledige kapacitet, der fordeler sig over en række af områdets 61 bygninger, er en medvirkende årsag til, at kommunens nettodriftsudgifter pr. barn ligger blandt landets højeste og er steget de seneste år. De faste driftsudgifter i form af fx rengøring, ejendomsdrift og lederlønninger falder ikke i takt med børnetallet.

Målepunkter

Senest i maj 2023 er der efter en proces med inddragelse af alle relevante interessenter truffet endelig beslutning om hvorledes og hvor meget kapaciteten nedbringes

Baggrund og formål

I 2016 vedtog Kommunalbestyrelsen Strategi for fællesskaber for børn og unge i Gentofte. Målet er at skabe fællesskaber med plads til forskellighed, således at flere børn og unge med særlige forudsætninger og særlige behov får mulighed for at deltage i fællesskaber tættere på almenmiljøet, eksempelvis i en almen daginstitution. Alle dagtilbud i Gentofte Kommune har i dag en inkluderende praksis. For at fastholde dette fokus, er der løbende pædagoger, der bliver efteruddannet i social inklusion, og institutioner der oplever udfordringer med at tilbyde en inkluderende praksis i forhold til et barn eller en børnegruppe, kan søge hjælp og vejledning fra særlige medarbejdere fra et af dagtilbudsområdet kompetencecentre, såkaldte MUF’ere (medarbejdere med udgående funktion). Opgaveudvalget for anbringelser har arbejdet ud fra et lignende nærhedsprincip. Det kommer eksempelvis til udtryk ved, at netværksanbringelse og plejefamilie prioriteres højt.

Målepunkter

1. At alle daginstitutioner har minimum 2 pædagoger med et modul i social inklusion, og at det samlede antal pædagoger med modul i social inklusion er minimum 200. I 2021 havde 30 ud af 43 daginstitutioner to eller flere pædagoger med modul i social inklusion og i alt havde 166 uddannelsen). (Dagtilbud)
   
   
2. Alle daginstitutioner, der vurderes at have glæde af at arbejde med fællesskabet som ramme for det enkelte barns mulighed for at være en del af fællesskabet, tilbydes et MUF-forløb og tager imod det (Dagtilbud).
   
   
3. Familie og Sundhed arbejder kontinuerligt med forholdet mellem forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Målet er, at de forebyggende foranstaltninger udgør en stadig stigende andel af de samlede indsatser. Baseline er januar 2023.
   
   
4. En øget anvendelse af egne tilbud i stedet for køb udefra. Egne tilbud er Familiecenter, Ungekontakten, Magrethekollegiet, Familiens Hus, Lundø, Camillehusene, Broen, JSU, Hjortholm Kostskole, Børneterapien og Familieinstitutionen. Januar 2023 er baseline. 

Baggrund og formål

Familie og Sundhed vil arbejde for at fremme dialogen og samarbejdet med vores borgere, så vi sikrer en endnu højere borgeroplevet faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi vil arbejde med at styrke den tværfaglige koordinering og det tværfaglige samarbejde. Vi vil styrke samarbejdet både internt i organisationen og i samarbejdet med vores eksterne samarbejdspartnere (ex. psykiatrien, jordemødre, læger, skole-dagbehandling mm.). Endvidere vil vi kvalificere de interne arbejdsgange så vi sikrer koordinerede, rettidige og relevante indsatser. Vi vil blandt andet udarbejde arbejdsgangsbeskrivelser, mere ledelsesinformation og juridisk bistand og vi vil ansætte en medarbejder som udelukkende har til opgave at rådgive og vejlede borgerne i forbindelse med nyoprettede sager for børn og unge med funktionsnedsættelser. På den måde kan vi sikre en endnu højere grad af valideret, samlet og koordineret indsats. Borgerne vil opleve en bedre service og en øget kvalitet af vores arbejde og medarbejderne vil se det som en styrket faglighed og øget arbejdstrivsel – på den måde imødekommer vi visionen for Gentofte Kommune - som godt sted at leve, bo og arbejde.

Målepunkter

1. I 2020 havde Gentofte en omgørelsesprocent på 61% på børnehandicapområdet. I 2025 skal omgørelsesprocenten være max. 40 % og ligge under landsgennemsnittet i hele perioden.
   
   
2. En fra 1. januar 2023 faldende sagsbehandlingstid på §§ 41, 42 og 44- forløb. Vi kan først måle sagsbehandlingstiderne i sensommeren 2022. Baseline fastlægges i januar 2023 på baggrund data om 2022.
   
   
3. Der skal være en løbende stigning i tilfredsheden frem til 2025. I 2025 skal 80 % af borgere og/eller pårørende være tilfredse med sagsbehandlingen. Baseline fastlægges i januar 2023 på baggrund data om 2022.