- Én gang om året kan de politiske partier søge om økonomisk støtte til politisk arbejde.
- Når partierne søger om støtte, skal de samtidig oplyse, hvis de har fået private og anonyme tilskud, og kommunen offentliggør de erklæringer, der ligger til grund for udbetalingen af tilskuddet.
- Fra 1. januar 2024 kan kun de kandidatlister få partistøtte, der enten har opnået repræsentation i kommunalbestyrelsen ved det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg eller ved det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige stemmer delt med kommunalbestyrelsens medlemstal.
- Støttebeløbet bliver reguleret hvert år.
Sådan søger du partistøtte
Ansøgning om partistøtte foregår elektronisk via selvbetjeningsløsningen her på siden.
Du skal bruge din partiforenings digitale signatur til at logge ind på selvbetjeningsløsningen og sende ansøgningen elektronisk.
For at få udbetalt partistøtten skal jeres partiforening have et CVR-nr. Beløbet bliver indsat på den nemkonto, som er tilknyttet CVR-nr.