
Viden om søvn
Søvn er en kompleks størrelse. Her kan du få mere viden om søvn og læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger om unges søvn.
Film om søvn
Sundhedsstyrelsens anbefaling for søvnlængde
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende søvnlængder for børn og unge:
- Børn (6-13 år): 9-11 timer pr. nat
- Unge (14-17 år): 8-10 timer pr. nat
- Unge voksne (18-25 år): 7-9 timer pr. nat
Anbefalingerne er baseret på international forskning og bygger på evidens for, hvordan søvnlængde påvirker fysisk og mental sundhed, læring, trivsel og livskvalitet. For lidt søvn over længere tid kan øge risikoen for nedsat trivsel og efter få nætter med for lidt søvn kan man opleve nedsat koncentration, irritabilitet og dårligere præstation.
Sundhedsstyrelsen understreger, at gode søvnvaner og en regelmæssig døgnrytme er afgørende – især i barndommen og ungdomsårene, hvor både kroppen og hjernen udvikler sig hurtigt.
Herunder kan du se Sundhedsstyrelsen graf for anbefalet søvnlængde fordelt på aldersgrupper.