Plast, mad- og drikkekartoner

Du skal både lægge blød og hård plast samt kartoner til mad- og drikkevarer, fx juice- og mælkekartoner, i beholderen til plast. Mærkater må gerne blive på.

Mad- og drikkekartoner er emballager til væsker, fx juice og mælk og våde fødevarer, såsom bønner og flåede tomater. Brikjuice og skub-op-is emballage er også eksempler på mad- og drikkekartoner. Er der plastiklåg på kartonen, så er det en fordel at tage det af. På den måde sorteres lågene med andet plastaffald til genanvendelse. 

Poser fra chips, kaffe og frostvarer kan bestå af flere sammensatte materialer. Nogle gange er det beskrevet på emballagen, hvordan du skal sortere dem.

Tom emballage med faremærket sundhedsskadeligt (udråbstegn) må du gerne sortere til plast. Emballage med andre faremærker er farligt affald, der skal i miljøskabet, miljøboksen eller afleveres på genbrugsstationen.

Du skal tømme plastemballage og mad- og drikkekartoner for væske, så de er drypfrie, og madrester skal være skrabet ud. Brug ikke ressourcer som varmt vand og sæbe til rengøringen, for så forsvinder den gavnlige miljøeffekt. Eneste undtagelse er kartoner, der har indeholdt yoghurt og tyktflydende mælkeprodukter. Kom lidt vand i kartonen og ryst den, på den måde skyller du resterne ud.

Plast og mad- og drikkekartonerne fra Gentofte går til et anlæg i Tyskland, hvor plasten bliver sorteret i forskellige plasttyper og kartonerne for sig. Mad- og drikkekartonerne sendes herefter videre til et behandlingsanlæg, hvor papirfibrene adskilles fra kartonens øvrige materialer, så de kan genanvendes.

Det giver mening at sortere dine mad- og drikkekartoner med netop plasten. Andre europæiske lande har tradition for at indsamle de to typer affald sammen, og der findes allerede anlæg, der på sorteringsbånd sorterer plast, som er blandet med drikke- og fødevarekartoner.

Produktion af plastik er baseret på fossile brændstoffer som olie og gas, der har et stort CO2 aftryk. Genanvendelse af plast begrænser brugen af nye ressourcer samtidig med, at energiforbruget er lavere ved genanvendelse end ved fremstilling af ny plast. For hvert kilo ny plast anvendes ca. to liter olie, mens der for hvert kilo genanvendt plast kun skal bruges en liter olie.