- PPR rådgiver og vejleder dagtilbud, skoler og forældre for at understøtte børn og unges læring, udvikling og trivsel bedst muligt.
- Vi samarbejder både omkring det enkelte barn eller den unge, men også omkring udviklingsmiljøer i kommunens dagtilbud og skoler.
- Du kan få hjælp til dit barn, der har kommunikative, talemæssige og/eller sproglige vanskeligheder.
- PPR tilbyder STIME-indsats til unge, der ikke trives i hverdagen på grund af bekymringer, tristhed, selvskade og stort fokus på mad og krop.
Pædagogisk psykologisk rådgivning
Værd at vide
Spørgsmål og svar
Du skal kontakte PPR, når du er bekymret for dit barns/den unges læring, udvikling og/eller trivsel.
Du kan kontakte os på:
Telefon 39 98 40 44 eller via Digital Post. Skriv "PPR" i emnefeltet.
Hvis du er bekymret for dit barns udvikling og trivsel, kan du få råd og vejledning hos PPR gennem en såkaldt orienterende samtale.
Den orienterende samtaler er en uformel dialog, hvor vi drøfter bekymringen.
Det kan handle om:
- dit barns udvikling
- vanskeligheder med kommunikation, sprog og/eller tale
- sociale og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder
- udfordringer i skolen af faglig og/eller trivselsmæssig karakter
- barnets/den unges psykiske trivsel (fx bekymrende adfærd eller tanker).
Vi anbefaler, at en person fra barnets dagtilbud/skole er med ved samtalen.
Den orienterende samtale er fortrolig, medmindre der er en særlig bekymring for dit barns trivsel og udvikling. PPR har skærpet underretningspligt.
Ønsker du en orienterende samtale, kan du kontakte PPR via barnets dagtilbud eller skole.
Du kan også kontakte PPR direkte:
Telefon 39 98 40 44 eller via Digital Post. Skriv "PPR" i emnefeltet.
Hvis dit barn stammer, kan PPR tilbyde vejledning, individuelt rettede forløb og/eller gruppeforløb.
Forløb for småbørn (2½-5 år) og deres forældre
Til børn i førskolealderen tilbydes vejledning til forældre og pædagoger. Der kan derudover tilbydes forældre-barn forløb efter behov. Her arbejdes der med forældre og barn og med kommunikationsformen barn og forældre imellem. Dette kan i mange tilfælde mindske stammens omfang og fremme barnets flydende tale.
Forløb for børn i skolealderen
Til skolebørn kan der tilbydes individuelt forløb eller gruppeforløb med op til 6 børn/unge i gruppen. Her får barnet/den unge kendskab til stammen generelt og øver sig på at kunne mestre sin egen stammen. Målet er dertil, at barnet/den unge får styrket sin talelyst, sit selvværd og sin sociale identitet og kompetence. Derudover tilbydes vejledning til forældre og lærere/pædagoger.
Pladserne i grupperne fordeles ved visitation på baggrund af en faglig vurdering, og barnet/den unge skal være indstillet til logopæd (grundet COVID-19 er gruppeforløb midlertidigt sat i bero).
For yderligere information kontakt PPR:
Telefon 39 98 40 44 eller via Digital Post. Skriv "PPR" i emnefeltet.
Hvis dit barn har store vanskeligheder med at forstå sprog og at gøre sig forståelig, kan PPR tilbyde vejledning og individuelt rettede forløb til forældre og i nogle tilfælde med deltagelse af barnet. Forløbene fokuserer på at øge barnets forudsætninger for at tilegne sig sprog.
Derudover har PPR et gruppeforløb til førskolebørn, forældre og barnets pædagog. Barnet kan indstilles, hvis logopæden vurderer, at der er et behov. I gruppeforløbet fokuseres der på at øge barnets forudsætninger for at tilegne sig sprog.
Som en del af gruppeforløbet er der et obligatorisk kursus for forældre og barnets primære pædagog, som bl.a. handler om de bagvedliggende årsager til sprogforståelsesvanskeligheder og strategier til støtte for sprogindlæring.
Pladserne til gruppeforløbet fordeles ved visitation på baggrund af en faglig vurdering, og barnet skal være indstillet til logopæd (grundet COVID-19 er gruppeforløb midlertidigt sat i bero).
For yderligere information kontakt PPR:
Telefon 39 98 40 44 eller via Digital Post. Skriv "PPR" i emnefeltet.
Hvis dit barn har udtalevanskeligheder kan PPR tilbyde vejledning og individuelt rettede undervisningsforløb til børn og forældre. Forældre deltager i evt. undervisningsforløb og øver med barnet hjemme.
Derudover har PPR et gruppeforløb for førskolebørn i 3-6-årsalderen med store udtalevanskeligheder. Barnet kan indstilles, hvis logopæden vurderer, at der er et behov. Gruppen består af 6 børn. Forældre og pædagoger tager aktivt del i forløbet.
Pladserne til gruppeforløbet fordeles ved visitation på baggrund af en faglig vurdering, og dit barn skal være indstillet til logopæd (grundet COVID-19 er gruppeforløb midlertidigt sat i bero).
For yderligere information kontakt PPR:
Telefon 39 98 40 44 eller via Digital Post. Skriv "PPR" i emnefeltet.
PPR i Gentofte tilbyder et vejledningsforløb til forældre til børn fra 3 til 10 år, der har udfordringer med uro, opmærksomhed eller impulsivitet - i en grad, hvor du som forælder oplever, at der er behov for vejledning.
Forældrepiloterne
Dette forløb har fokus på at styrke jer som forældre i selv at skabe positiv forandring. Formålet er at give jer redskaber til at støtte jeres barn i at lære nye færdigheder og udvikle de færdigheder, jeres barn har i forvejen.
På møderne deltager op til otte forældrepar sammen med to gruppeledere, der er uddannet i programmet. Børn er ikke med under workshops, men I skal mellem de 4 workshops arbejde hjemme med forskellige øvelser sammen med jeres barn.
Hele forløbet varer 10 uger.
Vi starter nye hold i januar, marts, august og september.
Forløbet er gratis.
Tilmelding sker løbende via Digital Post. Skriv "PPR & Forældrepiloterne" i emnefeltet.
Ved tilmelding skal vi bede om følgende oplsyninger:
- navn og cpr-nr. på begge forældre og jeres barn
- telefonnumre til begge forældre
- information om jeres barns børnehave eller skole og klasse.
Da vi kun har et vist antal pladser, vil vi besætte pladserne ud fra en nærmere beskrivelse af dit barns udfordringer. Derfor vil I som forældre blive bedt om at udfylde et screeningskema og et spørgeskema om jeres barn. Skemaerne vil blive sendt til begge forældres e-Boks. På baggrund af informationen fra screeningsskemaet og spørgeskemaet vil vi fordele pladserne.
For yderligere information kontakt PPR:
Telefon 39 98 40 33 eller via Digital Post. Skriv "PPR & Forældrepiloterne" i emnefeltet.
Alle unge mennesker har bekymringer og kan blive triste. For nogle kommer det dog til at fylde så meget, at det går det ud over trivslen, skolen og samværet med venner og familie.
PPR tilbyder samtaleforløb til unge mellem 13 og 17 år, som bor i Gentofte Kommune, der ikke trives i hverdagen og har svære tanker, der fylder for meget.
Forløbet er gratis og består af samtaler med en psykolog, som er efteruddannet i denne specifikke problematik. Som forælder bliver du inviteret med til nogle af samtalerne, så du kan støtte dit barn i forløbet.
Der er løbende opstart på forløb hele året.
For yderligere information kontakt PPR:
Telefon 39 98 40 33 eller via Digital Post. Skriv "PPR Ungeforløb" i emnefeltet.
Læs om forløbet Når bekymring eller tristhed fylder for meget
For nogle børn og unge fylder tanker om mad og om, hvordan kroppen ser ud, så meget, at det går det ud over trivslen, skolen og samværet med venner og familie.
PPR tilbyder samtaleforløb til børn og unge mellem 10 og 17 år, som bor i Gentofte Kommune, og som har svære tanker om krop og mad. For nogle børn og unge kan tankerne fylde i en sådan grad, at de fx trækker sig fra sociale sammenhænge og har svært ved at koncentrere sig i skolen
Forløbet er gratis og består af samtaler med en psykolog, som er efteruddannet i denne specifikke problematik. Du deltager som forælder i samtalerne, så du kan støtte dit barn i forløbet.
Der er løbende opstart på forløb hele året.
For yderligere information kontakt PPR:
Telefon 39 98 40 33 eller via Digital Post. Skriv "PPR Ungeforløb" i emnefeltet.
Nogle børn og unge reagerer på svære omstændigheder og heraf svære følelser ved at skade dem selv.
PPR tilbyder samtaleforløb til børn og unge mellem 12 og 17 år, som bor i Gentofte Kommune, der ikke trives i hverdagen og som har brug for hjælp til at håndtere de svære følelser, de overvældes af, på en konstruktiv måde som ikke involverer selvskade.
Forløbet er gratis og består af samtaler med en psykolog, som er efteruddannet i denne specifikke problematik. Som forælder bliver du inviteret med til første og sidste samtale, så du kan støtte dit barn i de udfordringer der er. I de mellemliggende fire samtaler modtager den unge støtte til og vejledning i, hvordan svære følelser kan håndteres.
Der er løbende opstart på forløb hele året.
For yderligere information kontakt PPR:
Telefon 39 98 40 33 eller via Digital Post. Skriv "PPR Ungeforløb" i emnefeltet.
PPR tilbyder et forældrebaseret selvhjælpsprogram til forældre og børn i 1.-6. klasse, hvor barnet har let til moderat angst. Moderat angst betyder, at jeres barn har problemer i hverdagen i en grad, hvor du som forælder oplever, at der er behov for støtte og hjælp, men ikke i en grad hvor angsten forstyrrer massivt.
I forløbet deltager I sammen med syv andre forældrepar og to gruppeledere, der er uddannet i FÅ STYR PÅ angsten (FSPA).
FÅ STYR PÅ angsten består af 3 forældreworkshops, hvor I som forældre arbejder mellem de 3 workshops med forskellige øvelser sammen med jeres barn. Hele forløbet strækker sig over 10 uger.
Vi starter nye hold i januar, marts, august og september.
Forløbet er gratis.
Tilmelding sker løbende via Digital Post. Skriv "PPR & FSPA" i emnefeltet.
Ved tilmelding skal vi bede om følgende oplysninger
- navn og cpr-nr. på begge forældre og jeres barn
- telefonnummer til begge forældre
- information om jeres barns skole og klasse.
Da vi kun har et vist antal pladser, vil vi besætte pladserne ud fra en nærmere beskrivelse af jeres barns udfordringer. Derfor vil I som forældre blive bedt om at udfylde et screeningsskema og et spørgeskema om jeres barn. Skemaerne vil blive sendt til begge forældres e-Boks. På baggrund af informationen fra screeningsskemaet og spørgeskemaet vil vi fordele pladserne.
Hvis vi herefter vurderer, at jeres familie ikke vil profitere af et FÅ STYR PÅ angsten-forløb, vil vi kontakte jer og hjælpe jer videre til rette hjælp.
For yderligere information kontakt PPR:
Telefon 39 98 40 33 eller via Digital Post. Skriv "PPR & FSPA" i emnefeltet.
Læs mere:
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) tilbyder Tegn til tale-kurser (TTT) til forældre, pædagoger, lærere eller andre voksne, som er sammen med børn eller unge, der kan have gavn af Tegn til tale. TTT stimulerer den sproglige udvikling og letter kommunikationen i den periode af barnets liv, hvor det af en eller anden grund endnu ikke har udviklet sit talesprog.
Tegn til tale (TTT) er en kommunikationsform, der benytter tegn, gestus, kropssprog og mimik. Det anvendes til hørende personer, der har svære problemer med at forstå eller udtrykke sig ved hjælp af talesprog.
Psykologens primære opgave er at samarbejde omkring bekymringer og udfordringer i relation til børn og unges læring, trivsel og udvikling. Dette sker sammen med pædagoger, lærere og forældre. Samarbejdet indledes ofte ved bekymringer omkring barnets/den unges:
- sociale samspil, relationer og/eller deltagelse i fællesskaber og leg
- adfærdsmønstre og/eller følelsesmæssige reaktioner
- faglige og læringsmæssige vanskeligheder
- kognitive vanskeligheder
- uro, opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder.
Psykologen kan bl.a. tilbyde vejledende samtaler og pædagogiske psykologiske undersøgelser og vurderinger. Psykologen vurderer i samarbejde med forældre, dagtilbud og skole, hvilke indsatser der bedst tilgodeser barnets/den unges læring, udvikling og trivsel
Der er tilknyttet en psykolog fra PPR til hvert dagtilbud og hver skole i Gentofte Kommune.
Logopædens primære opgave er at samarbejde omkring bekymringer og udfordringer i relation til børn og unges udvikling af kommunikation, sprog og/eller tale. Dette sker sammen med pædagoger, lærere og forældre. Samarbejdet indledes ofte, når barnet/den unge:
- har grundlæggende kommunikationsvanskeligheder
- har svært ved at forstå sprog
- har svært ved at danne sætninger
- har svært ved at udtale ord
- stammer
- har problemer med stemmen (fx hæshed)
- har hørevanskeligheder.
Logopæden kan bl.a. tilbyde vejledende samtaler og logopædiske undersøgelser og vurderinger. Logopæden vurderer i samarbejde med forældre, dagtilbud og skole, hvilke indsatser der bedst tilgodeser barnets kommunikative, sproglige og/eller talemæssige udvikling og eventuelle udfordringer.
Der er tilknyttet en logopæd fra PPR til hvert dagtilbud og hver skole i Gentofte Kommune.
Ja, hvis du ikke selv er i stand til at søge, har du mulighed for at give en anden fuldmagt til at søge på dine vegne.
Så skal du eller den, der søger for dig, kontakte afdelingen på:
ppr@gentofte.dk