Gå til hoved indhold

Vejledningsmøde

Har du et byggeprojekt i tankerne? Start med en dialog med Plan og Byg. På vejledningsmødet får du en enkel gennemgang af de regler og rammer, du bør kende, inden du går i gang

Værd at vide

Et vejledningsmøde er for dig, der endnu ikke har oprettet en byggesag, men som gerne vil forstå regler og krav for processen, inden du går i gang. Mødet hjælper dig med at komme godt fra start og giver et bedre grundlag for din ansøgning. 

Hvad kan du bruge mødet til?

På mødet kan du få vejledning om de overordnede regler for byggeri – fx bygningsreglement og planmæssige forhold, som kan have betydning for dit byggeprojekt.

Mødet varer 30 minutter og har en vejledende karakter. Vi kan ikke rådgive om konkrete løsninger eller hjælpe med at lave din byggeansøgning, men vi kan pege på, hvad der skal medsendes i din byggesagsansøgning, hvad du skal undersøge nærmere, og hvor du finder den nødvendige information.   


Hvad skal du have klar inden mødet?

Det gør mødet mere udbytterigt, hvis du:

  • har en beskrivelse af, hvad du gerne vil bygge eller ændre.
  • kender de regler, der gælder for ejendommen, fx lokalplan og servitutter.
  • har formuleret de spørgsmål, som du ønsker svar på.

Du behøver ikke have skitser eller færdige planer for projektet med. Vi holder netop mødet for at afklare de indledende spørgsmål.

Pris

Vejledningsmødet er gratis. 

Book vejledningsmøde