Tirsdag den 5. maj afholdt Gentofte Kommune et velbesøgt informationsmøde om fremtiden for fjernvarmen i Gentofte.
På informationsmødet gennemgik borgmester Michael Fenger og forsyningschef Brian Hansen baggrunden for, at Gentofte Kommune kan blive nødt til at stoppe den planlagte udbygning af fjernvarme i de områder, hvor arbejdet endnu ikke er gået i gang.
Kort fortalt har de økonomiske og tekniske forudsætninger ændret sig markant siden 2021, hvor den nuværende fjernvarmeplan blev vedtaget. Omkostningerne er steget væsentligt, og samtidig er der ikke tilstrækkelig varmekapacitet til de resterende områder uden nye, meget store og tidskrævende investeringer. En samfundsøkonomiske analyse, som er udført af Niras, peger derfor på, at en fortsat udbygning ikke er mulig som oprindelig planlagt og efter de gældende regler.
Hvis du vil læse mere om processen, kan du følge med på siden her, der løbende opdateres, og hvor bl.a. Niras’ rapport kan findes: