Der afholdes valg til Seniorrådet i september og oktober 2025. Listen med opstillede kandidater er nu klar.
Ved valget skal der vælges 9 medlemmer og 9 stedfortrædere for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029.
Seniorrådet beskæftiger sig med alle spørgsmål, der har betydning for ældre borgere i Gentofte Kommune, som f.eks. sociale spørgsmål og spørgsmål angående sundhed, trafik- og boligforhold, miljø og kultur.
19 kandidater opstiller
Følgende kandidater er godkendt som opstillingsberettigede til valget:
- Helle Mazanti
- Hanne Cortsen
- Torben Jetsmark
- Anni Pilgaard
- Martin Gormsen
- Susanne Borch
- Susi Alsfelt Riise-Knudsen
- Preben Bildtoft
- Karen Schur
- Egil Rindorf
- Else Ørsted
- Dorte Kubert
- Birgit Gotenborg
- Ove Lund
- Steen Borup-Nielsen
- Jette Depagneux
- Alf Wennevold
- Mona Gøthler
- Richard Hjortebjerg
Nærmere præsentation af kandidaterne vil fremgå af valgmaterialet, der udsendes til alle vælgere.
Hvem kan stemme ved valget?
Alle borgere med fast bopæl i Gentofte Kommune, der er fyldt 60 år senest den 21. oktober 2025, kan stemme ved valget.
Hvordan afholdes valget?
Vælgere, der modtager digital post, får i september 2025 tilsendt et digitalt brev, der bl.a. indeholder oplysning om, hvordan man afgiver stemme. Der kan stemmes digitalt indtil tirsdag den 21. oktober 2025 kl. 10.
Vælgere, der er fritaget for digital post, får i september 2025 tilsendt valgmateriale med fysisk post. Valgmaterialet indeholder bl.a. vejledning om, hvordan man afgiver stemme pr. brev. Brevstemmer skal være modtaget i Gentofte Kommune senest tirsdag den 21. oktober kl. 10.
Yderligere oplysninger og kontakt
Henvendelse til valgkoordinator Karl Bøtker, telefon 21 15 32 01, eller via e-mail til stabogudvikling@gentofte.dk