Rådhusdage er et gratis tilbud til dig, der er over 67 år og bosiddende i Gentofte Kommune. Dagene byder på spændende oplæg, god musik og en introduktion til kommunens mange tilbud.
På Rådhusdagene vil du blandt andet kunne høre Adam Price fortælle om TV-succesen ’Borgen’ og Bertel Haarder fortælle om idéen bag Folkemødet. Du får også mulighed for at synge med, når Kathrine Muff udfolder nogle af de bedste sange fra Højskolesangbogen.
Rådhusdage foregår på Gentofte Rådhus på følgende dage og tidspunkter:
- Mandag den 2. oktober kl. 11 og kl. 14
- Tirsdag den 3. oktober kl. 11 og kl. 14
- Onsdag den 4. oktober kl. 11 og kl. 14
- Torsdag den 5. oktober kl. 11 og kl. 14
Se det fulde program for Rådhusdage
Tilmeld dig til Rådhusdage
Det er gratis at deltage til Rådhusdage, men det er nødvendigt at tilmelde sig. Tilmeldingen åbner den 26. september kl. 10. Du kan kun tilmelde dig ét af arrangementerne.
Du kan tilmelde dig ved at ringe i rådhusets åbningstid på telefonnummer: 39 98 64 06. Du kan også tilmelde dig elektronisk via nedenstående link.
Invitationen til Rådhusdage er udsendt den 14. september til alle borgere over 67 år, som er bosiddende i Gentofte Kommune.