Gå til hoved indhold

Over sommeren kan der forekomme længere ventetider i Borgerservice og i Kontaktcentret.

Over sommeren kan der forekomme længere ventetider i Borgerservice og i Kontaktcentret.

Kommunen fortsætter overvågning af tungmetaller i badevandet

Gentofte Kommune har over sommeren 2023 kørt et overvågningsprogram for tungmetaller i badevandet ved kommunens badesteder. Overvågningen er forlænget med månedlige prøver.

Analyseresultaterne fra overvågningsprogrammet kan følges på kommunens hjemmeside: Overvågningsprogram for tungmetaller i badevand - Gentofte Kommune

Baggrund

Sommerens prøvetagning har vist, at tungmetalkoncentrationerne ved badestederne ligger langt under de vejledende grænseværdier for badevand. Analyseresultaterne er forholdt til de vejledende grænseværdier for tungmetaller i badevand, som er anbefalet af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Set i lyset af det lave og ensartede indhold af tungmetaller ved alle prøvesteder, vil det fremadrettede prøvetagningsprogram indbefatte udtagning af vandprøver ved 3 prøvesteder fordelt på kysten (Hellerup Strand, Charlottenlund Strand og Bellevue Strand) med prøvetagningsfrekvens 1 gang månedligt startende fra september 2023. Dette prøvetagningsprogram vil også dække graveperioden i forbindelse med Lynetteholmen, som forventes at opstarte i november 2023.