Strandvejen 340
2930 Klampenborg
2930 Klampenborg
Bellevue Strandpark får besøg af mange badegæster hvert år. Det er en af hovedstadens mest populære strande. Der findes offentlige toiletter, kiosk og livredder i badesæsonen.
Parken er tegnet af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, og strandbad og bygninger er tegnet af arkitekt Arne Jacobsen. Anlæg og bygninger er nu fredet.
Statsminister Thorkild Stauning var ankermand i omdannelsen af Bellevuebugten. Derfor kaldes en del af Bellevue for "Staunings Plæne".
Området ejes og drives i dag af Bellevue Strandpark I/S, som er et samarbejde mellem Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Københavns kommuner samt Staten v. Naturstyrelsen.